Hundredtusindvis af danskere skal have deres efterlønsindbetalinger tilbage, hvis Socialdemokraterne og SF lægger stemmer til at forringe efterlønnen.

Det mener formændene i en række LO-forbund, som Berlingske har talt med.

I alt er der tale om 32 milliarder kroner til de danskere, der har indbetalt til efterlønnen i 80'erne og 90'erne.

"Man er gået til valg med et løfte om at bevare efterlønnen, og hvis det så viser sig, at der ikke kan skabes flertal for det i Folketinget, så synes jeg, man skylder folk at betale de penge tilbage," siger Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund til Berlingske.

Flere forbundsformænd tager Helle Thorning-Schmidt på ordet. Hun har selv kaldt det "dybt uretfærdigt", at den borgerlige regering ikke vil tilbagebetale de penge, som folk har indbetalt til efterlønsordningen før 1999.

"Hvis Helle Thorning har sagt sådan, så synes jeg også, det er dybt uretfærdigt, hvis vi ikke får de penge. Så enkelt er det," lyder det fra Karsten Hansen, forbundsformand i Serviceforbundet til Berlingske.

Efterlønsordningen blev fra 1982 til 1999 finansieret ved, at a-kassernes medlemspriser blev kraftigt forhøjet.

Og ifølge A-kassernes Samvirke blev der på den måde er indbetalt 32 milliarder kroner i perioden, som indbetalerne nu ser ud til at miste.

"Jeg er ikke sikker på, om efterlønsindbetalerne i perioden har et juridisk krav på pengene. Men der er reelt tale om efterlønsbidrag. Og så vil det være op til politikernes moral at kompensere indbetalerne," siger Verner Sand Kirk, direktør i AK-samvirke, til Newspaq.

Hverken Helle Thorning-Schmidt eller SF's gruppeformand Ole Sohn har ønsket at svare på spørgsmål under de igangværende regeringsforhandlinger.