Danskerne kigger for meget i jorden eller med bøjet smartphone-nakke på sin telefon.
Det skriver den konservative blogger Caspar Stefani i en blog hos Berlingske.
"Det gør jeg også selv. For nogle dage siden, talte jeg til forveksling med en mand ved kassen, og han havde meget ret i hans kommentar. Han sagde, at man nærmest skal ”sparke til en dansker, før vi vil snakke," skriver han.
Han kalder det paradokslet, at vi bliver kåret til verdens lykkeligste folk.
Da han boede i London oplevede han især forskellen.
"Stod jeg og så lidt forvirret ud nede i Londons undergrund, gik der ikke mange sekunder, før der kom en og hjalp mig. Det er ikke just tilfældet i Danmark. For når man ser nogle turister med hovedet dybt begravet i turistkortet, står de ofte alene."
Mere som på værtshus
For at komme de indelukkede danskere til livs skal vi opføre os mere, som var vi på værtshus, skriver Caspar Stefani, der også er folketingskandidat for Konservative.
"Det er åbenbart det eneste sted, som man kan tale med en fremmed, og hvor det føles helt naturligt. Når man sidder oppe i baren, er det som om, at ham der sidder ved siden af, på meget kort tid bliver en god kammersjuk, som man kan tale sammen med i timevis, og om alt og ingenting."
Han mener, at det kan lade sig gøre, fordi vi trods forskellige baggrunde deler den samme kultur.
Han forklarer, at "værtshuset er dog en ener når det kommer til at tale med fremmede."
Til sidst kommer han med en opfordring.
"Vi kan dog godt lige blive en tand bedre til at bryde isen, og hjælpe hinanden. Lad os prøve lidt på det, og komme hinanden lidt mere ved."