En begyndende diskusprolaps og en sygemelding på halvanden måned.
Det blev konsekvensen af den hjælp, som 30-årige Betina Byrk ydede, da hun i november sidste år greb en ældre mand, der mistede fodfæstet.
Betina Byrk er social- og sundhedshjælper i Odense Kommunes hjemmepleje. Hun ved godt, at hun ikke må afværge et fald ved at gribe ud efter den ældre. For kommunen opfordrer medarbejderne i ældreplejen til ikke at gribe ældre. Det kan skade plejepersonalet.
Det samme gør andre kommuner, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. Men Betina Byrk kunne ikke lade være med at reagere, da manden faldt:
- Jeg gik lige bag borgeren, som var på vej ud på badeværelset med rollator. Pludselig siger han, 'nu falder jeg'. Han er en stor mand, og han faldt til siden. Jeg ved jo godt, at man ikke må, men af refleks tager jeg fat i hans arm og river ham tilbage. Der kunne jo ske det værste. Jeg var bange for, at han ville ramme hjørnet af døren og komme voldsomt til skade. Man skal jo passe lidt på dem, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Både i København, Aarhus, Odense og Roskilde Kommuner opfordres plejepersonalet til ikke at gribe ældre borgere af hensyn til medarbejdernes fysiske ve og vel. I København er anbefalingen indskrevet i en håndbog for plejepersonalet.
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København er der i 2013 registreret 24 sager, som direkte har at gøre med akut overbelastning ved greb af borgere i ældreplejen. Det viser kommunens elektroniske ulykkesregistreringssystem.
I Odense Kommune registrerede man 36 arbejdsskader på ryggen i 2012, som førte til sygefravær. En væsentlig del af denne statistik skyldes greb af borgere, fortæller kommunens arbejdsmiljø- koordinator Lars Erik Bengtsson.
- Det her er sprængfarligt, fordi det let kan misforstås. Det lyder meget barsk, når vi siger 'lad være med at gribe'. Men historisk set skyldes det, at der er usandsynligt mange medarbejdere i hjemmeplejen, som er gået i stykker og er blevet invalidepensionister på grund af borgere, som er væltet. Den ældre kan selvfølgelig sagtens komme lige så slemt til skade, tilføjer Lars Erik Bengtsson.
- Statistisk set fører et lårbensbrud ikke til en alvorlig lidelse, men for mennesker på 80 eller 90 år kan det være så slemt, at man ikke kommer sig. Man bliver måske lagt ned og får følgesygdomme. Men skal man være kynisk, kan man sige, at der er færre år at leve i, end hvis du er 20 år og får knækket ryggen. Jeg vil til enhver tid forsvare, at jeg mener dette, men det lyder ikke godt og ser ikke godt ud på skrift," siger han.