I Odder i Jylland er den lokale Kvickly brændt inde med et stort parti uspiselige karameller.
Supermarkedet har måtte fjerne resterne af et næsten tre tons stort parti karameller, der sandsynligvis viser sig at være ompakket og forsynet med nye dato-labels under uhumske forhold.
På sin hjemmeside fortæller Kvickyen i Odder, at man blev tilbudt partiet af Walkers karameller i september af en leverandør, der ellers er godtkendt af Coop.
Karamellerne blev sat til salg i mindre omfang i oktober, og det var planen at sælge hele partiet i løbet af november og december.
Men Kvickly nåede kun at sælge knap en tredjedel af de søde sager, før butikken blev kontaktet af Fødevarestyrelsen og måtte trække de resterende par tons tilbage.
Hos supermarkedet er de forståeligt nok kede af situationen, som man beklager dybt:
"Vi har hele vejen handlet i god tro og har samarbejdet med Fødevarestyrelsen for at belyse sagen. Vi har naturligvis både betalt afgift og moms. Selvom fødevaremyndighederne har "frikendt" os (handlet i god tro) er vi dybt chokerede og vil fremover være ekstra opmærksomme," skriver butikken på sin hjemmeside.
Kunder, der har købt de famøse karamellerne, kan returnere dem til butikken og få pengene tilbage.

Lækre så de ud, men det var de ikke. Foto: Fødevarestyrelsen