Der er ikke tale om bevidst og stigende underbetaling af handicaphjælpere, når kommuner gør brug af såkaldte rådighedstimer.
Det fastslår Karsten Thystrup, der er kontorchef for KL’s juridiske kontor, efter Avisen.dk i dag kan fortælle, hvordan kommunerne ifølge Danske Handicaporganisationer i stigende grad gør brug af rådighedstimer, hvor handicaphjælperen kun får 50-70 procent af den overenskomstmæssige løn, ligesom der heller ikke udregnes tillæg.
- Det handler ikke om løn, men om udmåling af sociale ydelser. Og jeg kan ikke kommentere på den udmåling, som kommunerne foretager. Men jeg kan kun tro, at det, de gør, er lovligt og korrekt, siger Karsten Thystrup og peger på, at der også på det øvrige arbejdsmarked gælder særlige løn og arbejdsvilkår for rådighedsvagter.
Fastlåst i hjemmet
Avisen.dk har blandt andet talt med en mand i 20’erne, der lider af muskelsvind. Han fortæller, hvordan kommunen har besluttet at ændre halvdelen af hans hjælperes arbejdstimer til rådighedstimer. Eksempelvis er tidsrummet mellem 13 og 14.30 tryllet om til en “rådighedsvagt.”
LÆS OGSÅ: Mand med muskelsvind: Ingen toiletbesøg mellem 13 og 14.30
Det betyder, at selvom hans tilstand er blevet forværret, så må handicaphjælperne i princippet ikke foretage sig noget aktivt i disse timer, men skal blot være til stede.
- Her er altså tale om halvanden time, hvor jeg i hvert fald ikke må få trang til at komme på toilettet. Jeg må heller ikke få lyst til en kop kaffe og da slet ikke til at komme ud af huset. Kommunen fastlåser mig hjemme. Jeg er i midten af 20’erne og vil fortsat gerne have et aktivt liv, hvor jeg ser andre mennesker end mine hjælpere, fortæller manden til Avisen.dk.
Afgørelsen kan påklages
Karsten Thystrup har dog tillid til, kommunerne gør deres arbejde godt nok.
- Det handler om en behovsvurdering i de enkelte tilfælde, og når man gør brug af rådighedstimer, vil jeg tro, det er fordi, man har vurderet, at det var forsvarligt. Hvis man ikke er enig i dette, kan det jo påklages, siger han og tilføjer:
- Jeg har ingen grund til at tro, at kommunerne ikke håndterer det her professionelt, og jeg har ikke kendskab til, at man i stigende grad gør brug af rådighedstimer.
Sagen har dog fået blandt andre Enhedslistens Finn Sørensen til at reagere. Han vil nemlig nu have socialminister Manu Sareen (R) på banen.
- Jeg vil have socialministeren til at forholde sig til sagen, og hvorvidt fidusen overhovedet er lovlig, siger Finn Sørensen, der derfor har stillet følgende spørgsmål til ministeren:
"Finder ministeren, at det er i overenstemmelse med BPA-lovgivningen, at nogle kommuner omdefinerer bestemte timeintervaller i løbet af en hjælpervagt til rådighedstimer, hvor brugeren så for eksempel ikke må gå på toilettet eller blive ledsaget uden for hjemmet?"