Dette er en klumme og udtryk for skribentens holdning
Der er en grund til, at vi ikke får folk med fremsyn, indsigt og samfundsforståelse til magten. Vi (altså det store flertal) er ganske enkelt for ubegavede, og derfor vælger vi de forkerte.
Mens nogle vil have skærpede straffe for at nedbringe antallet af forbrydelser, ser de ikke (og heller ikke journalisterne), at der er et fald i forbrydelser, og har været det i årevis. Selv hvis man tager “simpel vold” med i regnestykket, er det tale om fald. Alligevel kan det trække 7% af vælgerne, naturligvis samtidig med løfte om skattelettelser. For forståelses skyld skal det siges, at simpel vold er at hælde vand over en anden person, eller spytte eller lave anden ufarlig “vold”. Voldsbegrebet er udvidet, så det stadig ser slemt ud. Og i voldstallene er også gangstervold mellem banderne.
Vi kan læse os til, at et nystiftet parti anført af en straffet og bortvist minister kan hive 8,6% procent af vælgerne med sig i faldet, og det må tages som et tegn på at cirka 370.000 danskere lader sig forblænde af en populist, der råber på den religions- og racerenhed, hun jo reelt bygger sit kandidatur på.
En anden bortvist. Ikke af Folketinget, fordi han, dengang han kunne bortvises, sad på flertallet, hiver også små 400.000 vælgere til sig, Til trods for, at han stadig ikke har sagt, at han tog fejl i de år, han var minister, og derfor vil rette op på det. Han taler om fejl, der skal rettes, som om det er andres fejl, til trods for at de kun er opstået, fordi han fik sin vilje igennem, ved at gøre rendyrket racisme stueren.
Racisterne kan tilsammen mønstre næsten 14% af vælgerne på intet andet end religionskrig. Lige præcis det de bebrejder dem de hader for at gøre. I de tre partier findes ingen nuancering: Er man brun er man muslim er man terrorist er man pædofil! Bum!
Landets største parti, lever på “Mor ved bedst”, serveret på en sky af magtfuldkommenhed og nepotisme, garneret med en god portion racisme, (som jo trods alt har potentiale til at hive 14% yderligere hjem).
Trumpisterne, stiftet og anført af reklamefolk og mennesker med arbejdsfri gevinster, går sandelig også frem, og det får mig til at mindes et valg på sønnens skole, hvor partiet havde en forælder. Stik mod alle andre tal i hele landet, fik hans parti omkring 90% af stemmerne fra skolens elever. Pustinsk! Lederen taler dunder mod folk der ikke vil selv, og om at klare sig for andre midler, mens han har nallerne nede i statskassen og lyver for at få kassen åbnet. Han er stadig helten for den del af befolkningen. Fair skal være fair og mange af hans vælgere vil nok mene at den primære årsag til at stemme på ham er at han vil afskaffe bureaukratiet (gennem bureaukratisk overvågning ganske vidst), men det er jo ikke anderledes end alle andre partiers visioner: Mindre skat, mindre bureaukrati, siger de alle i valgkampen, mens de skriver under på skatteforøgelser og mere bureaukrati.
Bønderne kæmper stadig for retten til at svine. Det er ikke nemt, men kampen for retten til at forgifte grundvand, bevare kødfabrikker og smadre miljøet skal jo kæmpes, for der er over 500.000 som synes det er en kamp, der er værd at kæmpe.
Konen løber med det hele
Nede i den tynde ende står en enlig mand og hopper for at få opmærksomhed på børnenes vilkår, og det er der ikke mange stemmer i. Partiet kan lige hive 8% hjem, uden nogen rigtig kan forklare hvorfor. Det er det eneste parti, der har en kandidat, som tager børn alvorligt, og alene det burde jo rykke, men det gør det ikke. Han burde jo have personlige stemmer fra alle forældre. Lige ved siden af står kollektivisterne og hopper for at få indflydelse, og når de får mulighed for det, gør de ikke så meget andet end at tage mod hundekiksen og logre, en fælles beslutning for den samlede ”venstrefløj”.
Helt nede bagerst i klassen, skjult i hjørnet sidder et tidligere ægtepar og begge håber på, at de får størstedelen af fællesboet. Det ser ud til, at det er konen, der løber med det hele, mens en vaskeægte værdikriger, stædigt fastholder, at han skal være kongen og beholde huset. Det koster ham det hele. Han bliver udråbt som håbet for “de fremmede”, og har stillet lovforslag om, at det skal straffes med fængsel at gøre grin med religion. For at vise hvor ubegavede folk er, er der næsten 0,8% som vil give ham deres stemme, og kalder Guds højre hånd for “den nye venstrefløj”.
Prognosen for valgresultatet er, at alt bliver som det altid har været. De ringest stillede får intet forbedret/mister mere. De rigeste får måske lidt, mens de fortsætter med at beklage sig over at skulle betale mere i skat, til trods for at en stor del af deres rigdom ikke ville være der uden den dyre infrastruktur, de helst ikke vil betale for.
Valget serveres som hjernedød underholdning af journalister, der har studeret i fire år, og ender med at spørge tre statsministerkandidater: ”Hvilken musik hører du i bilen, når du kører hjem efter du er nyvalgt statsminister?”.
Så er vi sikre på, at alle er på samme niveau.
Johnny Larsen er enlig far til et omkringfarende stortalent på cykel. Foto: Privat