Job-tyveri og svinere: Se de groteske afslag
Hvad er det værste afslag du har fået på en jobansøgning? Det bad vi en række jobsøgende fortælle.
Eline Svendsen
Resultatet er en række absurde anekdoter, der vil give dig hold i nakken af at ryste på hovedet.
Susans værste oplevelse: "At få et 'standardafslag' efter en halv times inspirerende og dejlig jobsamtale - og blive kontaktet efter to måneder om, at jobbet fortsat var ledigt - for igen at få et 'standardafslag' efter samtalen." Colourbox
Bjarne havde en skør jobsamtale, der dog endte positivt: "Fik at vide, at der var tre, de skulle tale med. Jeg kom ind som den første, CV blev delt ud fra rekrutteringsfyren og de begynder at spørge ind til det. På et tidspunkt er der stor uoverensstemmelse med CV og mine svar, og de finder ud af, der er uddelt forkert CV." Privatfoto
"Nyt CV bliver uddelt, og der spørges igen. Ny uoverensstemmelse, og det viser sig, at dette også er et forkert CV. Pinligt. Jeg fik på den måde indsigt i, hvem de to andre ansøgere var. Begge tidligere kollegaer, så det var derfor, der gik tid med at komme frem til, at det var forkerte CV, der var uddelt. Pudsig hændelse, og jeg fik i øvrigt jobbet." Colourbox
Sarah var i efteråret til samtale om et job som kundeservicemedarbejder. Efter afslaget ville hun gerne have feed-back, men fik i stedet slynget en beskyldning i hovedet om, at hun ikke havde skrevet ansøgningen selv. Colourbox
Sarah fik også at vide, at hun nok ville passe bedre til at stå i butik. "Det er ABSOLUT ikke fordi jeg har noget imod butiksmedarbejdere, men jeg har ikke læst 3 år på CBS og desuden arbejdet utroligt meget med kundeservice på firmaniveau med forskelligt ansvar, for at stå i butik," fortæller Sarah. Colourbox
For nylig var Marta blevet kaldt til jobsamtale, men måtte vente forgæves. Chefen for virksomheden dukkede nemlig ikke op. Da Marta ringede, fik hun ikke en undskyldning, men et irriteret foredrag om, at han var en verdens mest travle chefer, og den slags forglemmelser var, hvad der kunne ske. Colourbox
Se næste billeder