Hvis hundeelskere vil have et unikt minde om deres firbenede bedste ven, efter den har forladt denne verden, så er det hende her, de skal kontakte.
Marcela Skrupnikova laver nemlig uld til sweatre, veste og andre klæder af afdøde hundes pels, så man for altid kan have lidt af sin hund med sig fremover.
´Jeg får ikke så mange ordrer, det er mest fra hundeejere, som jeg kender fra hundeudstillinger. De sender pelsen til mig, og så laver jeg uld ud af det. Så kan de få en vest. Og folk som har en lille hund, hvor de kun kan rede 200 gram pels, de kan få et lille minde om deres hund. Måske en dækkeserviet,´ forklarer Marcela Skrupnikova, Tjekkiet.
Første gang Marcela Skrupnikova brugte hundeuld var tilbage i 1994, da hendes elskede mastiff-hund døde. Og sweateren holder stadig idag, selv om den nu er 20 år gammel.
Skrupnikova understreger, at det er lettest at få uld af de langhårede hunderacer, men at hun er klar til at tage diverse udfordringer op. Hun også lavet en trøje af kattepels, men det tog næsten fem år, fordi der kunne redes så lidt hår af katten ad gangen.
En sweater koster normalt omkring 1100 tjekkiske koruna, hvilket svarer til lige over 300 danske kroner.
Medvirkende:
Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen