Hoppende bryster og dillere: Se unge østjyder i glad nøgenløb
Eline Svendsen
Der var solskin, høje promiller, dinglende kønsdele og store smil, da der fredag traditionen tro blev holdt nøgenløb, ølstafet og kapsejlads i Universitetsparken i Aarhus.
De glade unge mænd og kvinder fra universitetet trodsede den skarpe sol og kastede sig ud i det traditionelle løb, som er blevet afholdt hvert år siden 1991.
Foto: Scanpix
Selve kapsejladsen går ud på at studerende fra 12 forskellige fag på universitetet skal dyste i hold på fem personer. De skal sejle over søen i en oppustelig båd, hvorpå de skal drikke en øl og dreje 10 gange rundt om flasken, og bagefter sejle tilbage igen. Præmien er "Det gyldne bækken".
Nøgenløbet er en del af opvarmningen inden kapsejladsen.
Foto: Scanpix
Selvom langt fra alle studerende deltager, er der tradition for at alle trofast møder op, hepper og får en kold øl - eller flere. Mange møder op allerede klokken 6 om morgenen for at sikre sig en god plads. Foto: Scanpix
Selvom der ikke er skyggen af akademisk læring over begivenheden, og den er arrangeret af de studerende selv, har den altid foregået på universitetets område. Foto: Scanpix
Men hvad siger de udenlandske studerende til alt den druk og nøgenhed? Studenteravisen Omnibus har spurgt tre udvekslingsstuderende fra henholdsvis Kina, Marokko og Mongoliet, som første gang overværer den traditionsrige begivenhed. De er generelt nysgerrige efter at opleve en mere løssluppen udgave af de kølige danskere, fortæller de. Foto: Scanpix
”Det faktum, at studerende løber nøgne gennem parken er et totalt kulturchok for mig. Det ville aldrig ske i Marokko, aldrig. Så det bliver virkelig en oplevelse at se,” siger en forventningsfuld Oumaima Azzelzouli til Omnibus. Foto: Scanpix
Se næste billeder