Privat finansieret pension vil sabotere regeringens intentioner om, at danskerne skal arbejde længere. Og dermed underminere 2020-planen, der skal styrke økonomien med 47 mia. kroner.

Sådan lød vurderingen fra professor Jørgen Goul Andersen og flere andre eksperter i torsdags.

Økonomerne vurderede, at en afskaffelse af efterlønnen vil betyde, at om mod en million danskere ville være klar til at tegne en privat efterlønsordning, og dermed alligevel trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid. Forsikringsselskaber er allerede klar med en privat efterlønsforsikring.

Avisen.dk har siden forsøgt at få svar på, om der er taget højde for de private pensionsopsparinger i 2020-beregningerne, som regeringen i disse timer forhandler om.

Men der er taget højde for, at flere danskere trækker sig tilbage for egne midler, efterhånden som efterløns- og tilbagetrækningsalderen hæves, lyder det nu.

”… i Finansministeriets mellem- og langfristede fremskrivninger antages, at flere trækker sig tilbage for egne midler, efterhånden som efterløns- og folkepensionsalderen hæves,” oplyser Finansministeriet i en mail til Avisen.dk.

Hvor mange?

Ministeriet kommer dog ikke nærmere ind på, hvor mange løndmodtagere, der forventes at gå imod regeringens ønsker og betale efterlønsfesten selv.

Og netop det rejser tvivl om 2020-planen, mener Jørgen Goul Andersen.

"Ministeriet må vel kunne sige, hvordan de har indregnet privat efterlønsopsparing. Jeg tror ikke, de har taget højde for, at der kan blive lanceret et skræddersyet produkt af private pensionsselskaber med en god rente, der kan erstatte den nuværende efterløn," siger Jørgen Goul Andersen.

Han mener, at fremtiden vil byde på flere muligheder, for selv at bestemme, hvornår afskeden med arbejdspladsen skal ske.

"Ordinær tilbagetrækning udelukkende for egne midler, udenom pensionselskabernes tilbud, vil også øges, men det er trods alt ret ubetydeligt. Pensionselskaber vil derimod kunne tilbyde en fordelagtig forrentning."

Radikale: Det skal regnes med

Heller ikke De Radikales næstformand, Morten Østergaard, der fortsat ligger i forhandlinger med regeringen og Dansk Folkeparti, kender tallet for, hvor mange privatfinansierede efterlønnere, der indgår i regnestykket.

”Det vil være min forventning, at de selvfølgelig har lagt det ind, selv om vi ikke har set eksplicit, hvor mange de regner med, vil gøre det,” siger han.

Han mener, at det vil blive af stor betydning, at der fra finansministeriet foreligger en konkret vurdering af, hvor mange, der vil trække sig for egne midler.

”Det er selvfølgelig afgørende for skønnet over arbejdsstyrken, hvad reformen betyder. Hvis man fisker efter, om det går lige op, så må vi bare sige, at det gør det ikke, fordi selvfinansieringsgraden på private pensioner er 100 procent, mens efterlønnen – uanset hvilken form man vælger – altid er delvist finansieret af alle andre end en selv,” lyder det fra den radikale næstformand.

Det har fortsat ikke været muligt at få finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at kommentere på sagen.