Godt 250 ton frossen kød, som var op mod 13 år gammelt, sendte i december kød-koncernen i mediernes søgelys og skabte en shitstorm af de helt store.
Kødet blev fundet af Fødevarestyrelsen under et kontrolbesøg. Noget af kødet var fra 2010, og det udløste en politianmeldelse - blandt andet var der manglende sporbarhed på kødet.
Efterfølgende er nu otte virksomheder under Skare-koncernen blevet erklæret konkurs - senest det tyske firma Skare Fleisch GmbH i Nibøl i Nordfrisland få kilometer syd for den dansk-tyske grænse.
Nu er det afgjort, hvor de 250 ton kød skal hen. Og det bliver ikke som menneskeføde på middagsbordet.
Hovedparten af kødet køres til destruktion på biogasanlæg, mens cirka 60 tons er solgt til dyrefoder, skriver mediet Agriwatch.
I dag er der ingen tidsgrænse for, hvor længe en virksomhed må have oksekød liggende på frost, så længe kødet behandles professionelt.
Samtidig skal kødets alder ikke fremgå af den mærkning, forbrugeren ser, når kødet ligger i supermarkedernes kølediske.
Fødevarestyrelsen beslaglagde den store mængde kød efter to kontrolbesøg hos Skare Meat Packers i december. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix/arkiv)