Keld og Hilda Heick lod ikke krykker og et par ben i gips stoppe dem, da den internationalt anerkendte, hollandske violinist André Rieu spillede to koncerter i Danmark.
– Vi kørte derover, da vores bil har automatgear. Det er vores venstre ben, det er galt med, så vi skulle kun bruge et ben til bremsen, fortalte Hilda Heick Se og Hør efter koncerten.
70-årige Keld Heick kom i påsken til skade med den ene akillessene under en fodboldkamp med børnebørnene, mens 69-årige Hilda Heick har været igennem en planlagt operation for slidgigt.
Det kendte sanger-par havde valgt at tage til Herning for at se André Rieu & His Johann Strauss Orchestra. Der var også koncert i Forum i København.

Det var en oplevelse som denne med André Rieu & His Johann Strauss Orchestra Keld og Hilda Heick kørte til Herning for at få. Foto: Scanpix/arkiv