Haps, haps! Disse ting kan du ALDRIG have i fred for dit kæledyr
Eline Svendsen
Kender du det? Du skulle egentligt bruge din computer eller dine sko - eller vil gerne nyde din mad i fred. Men nej, det kan du ikke få lov til, for dit kæledyr insisterer på at være med - eller fylde det hele.
Vi har samlet en række sjove eksempler på ting, du simpelthen ikke kan have i fred for dit kæledyr. Kan du genkende det? :-)
Foto: Cecilie Mollerup
Din seng er en af de ting, du bare ikke KAN have for dig selv, hvis du har kæledyr. Om du så praktiserer hård opdragelse og lukkede døre, så vid, at dit kæledyr drømmer om at komme op i dynen og putte. Heldigvis synes de fleste kæledyrsejere også, at deres dyr er dejlige at putte med. Foto: Eline Svendsen
Din mad. Sådan helt generelt. Uanset hvilket dyr du har. Foto: Eline Svendsen
Din computer. Glem alt om lektier, Facebook og spil - og kæl med mig, befaler dit kæledyr. Foto: Susanne Moshage
Din iPad. Især nu hvor man kan få spil til for eksempel katte, må du finde dig i at dele din elektronik med den firbenede. Foto: Eline Svendsen
Dine lysestager. Ja, i det hele taget dine pynteting. Men sådan en fin kat er da også meget pænere, ikke? Foto: Eline Svendsen
Se næste billeder