Fagforeningen HK mener, at supermarkeder og butikker udnytter muligheden for at få ansat medarbejder på det offentliges regning, skriver detailfolk.dk.
De ansætter nemlig virksomhedspraktikanter eller medarbejdere med løntilskud istedet for at ansætte folk med ordinære ansættelser. Det har fået HK Handel på barrikaderne.
"Jeg tror nærmest ikke, at det er muligt at finde eksempelvis et supermarked uden medarbejdere i støttet beskæftigelse. Samtidig er vi ikke i tvivl om, at de her ordninger fortrænger medarbejdere i ordinær ansættelse, så der er i den grad behov for at gennemgå udnyttelsen af de her ordninger," siger HK Handels formand, Per Tønnesen, i en udtalelse.
HK Handel er blandt andet blevet opmærksomme på problemet, fordi de ofte får henvendelser fra tillidsrepræsentanter, der er sure over de mange tilskudsansættelser.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nu gennemgå brugen af støttet beskæftigelse. Et tiltag, som HK bakker op omkring.
Kilde: detailfolk.dk