Profitten af kriminelle handlinger som narkosalg flyttes i stadig højere grad lovligt over grænser med flyvemaskiner og lastbiler. Nye metoder til hvidvaskning og veksling af milliarder kan næsten ikke opdages.
Der var engang, hvor profitten af narkohandel blev kørt over grænser i tæt pakkede lastbiler, fordi bankerne kunne registrere overførsler af store beløb, som savnede en forklaring.
Narko-tomater
I dag foregår det via en lastbil med tomater eller en container med legetøj. Metoden er ligeså logisk som den er sikker. Narkohjerne køber produkter, som de eksporterer til andre lande, hvor de sælges i butikker og på markeder.
Dollar-tomaterne bliver dermed vekslet i modtagerlandet til lovlige penge og i den valuta, som de kriminelle nu har brug for. Det er svært at afsløre lovlig handel finansieret af illegale midler.
Colombia
Metoden er udviklet af colombianske narkogangstere og i udpræget grad lært af mexicanske karteller, der også har brug for at sende dollars tjent i USA sydpå. Der er tale om milliarder dollars.
Der er ingen hindringer for, at hvidvaskningen og transporten af illegale midler foregår med noget specielt produkt. Det kan udmærket være legetøj den eneste dag og strygebrætter den anden.
Varen skal blot kunne sælges. Mexicanske narkohandlere har således oprettet luksusbutikker til varer, som kan sælges for store beløb.
De kriminelles problem er, at myndighederne i Mexico i forbindelse med krigen imod kartellerne har begrænset muligheden for at købe ting med dollars.
Dronning af pengevask
[pagebreak]Dronningen af hvidvaskning kendes som Blanca Cazares, der for Sinaloa kartellet formåede at eksportere alt fra asiatisk silke til møtrikker over grænsen mellem USA og Mexico.
Hun solgte luksusvarer i en kæde af butikker i 8 mexicanske delstater.
Cazares er tiltalt i USA for hvidvaskning af penge men er på fri fod et sted i Mexico, skriver Los Angeles Times. Politiet har hende, husbonden og tre voksne børn på en sortliste over folk, man ikke må handle med.
Det eneste sikre sted at fange kartellerne i deres nye im- og eksportbusiness er der, hvor håndlangere slæber vognlæs med kontanter i små sedler til veksling, så de kan bruges til indkøb af uskyldige varer.