Fyringsfrygt, arbejdspres og Helles løftebrud
Fyrings-frygt, arbejdspres og Helle T.'s brudte løfter.
Eline Svendsen
Vi har spurgt en række danskere, hvad der var det bedste, værste og vigtigste i deres arbejdsår 2012. Se svarene her.
"2012 var kendetegnet ved en stemning, hvor folk var bange for at miste jobbet. Jeg har kolleger, som er vågnet op med hjertebanken. Man føler, at man skal give sig selv 150 procent. Det værste var nok arbejdspresset og det med at få arbejde og et privatliv med tre børn til at balancere. Og at lære at undgå at tjekke mail og mobil hele tiden," siger Jane, som er projektleder. Eline Svendsen
"Det bedste ved mit arbejdsliv i året, der gik, var, at jeg var med til at vinde nogle spændende projekter og søsætte dem. For eksempel nogle projekter i Georgien og Nepal," fortsætter Jane. Eline Svendsen
"2012 var året, hvor jeg sprang ud som selvstændig," fortæller Ulrik. "Det var også året, hvor man fik følelsen af, at nu kan det da ikke blive værre. Jeg tror, det er ved at vende og at firmaerne holder bedre på folk nu. Jeg håber selv på at skulle ansætte nogen i det nye år." Eline Svendsen
"Det bedste ved mit arbejdsår var nok det gode samarbejde med de forskellige afdelinger," lyder det fra Bethany, som er ingeniør og for tiden på barsel.
30-årige Kasper har en meget personlig historie og vil derfor ikke genkendes. "Sjovt nok stod jeg netop og tænkte på, at 2012 har været det bedste år i mit liv længe. Det var året, hvor jeg kom ud af mit stofmisbrug og fik tilkendt revalidering, så jeg kunne tage en uddannelse. Lige nu læser jeg enkeltfag på hf." Eline Svendsen
"Til sommer skal jeg læse videre til pædagog. Jeg har fået lejlighed og er endelig kommet i gang med mit liv. Det hele har bare spillet," fortæller en glad Kasper. Eline Svendsen
Se næste billeder