"Om mandagen blev jeg tilbudt forfremmelse. Onsdag blev jeg ulovligt opsagt. Torsdag blev jeg bortvist og ydmyget. Nu er jeg på Herrens mark."

Sådan lyder det fra en 28-årig østjysk kvinde, som Avisen.dk har talt med. Hun ønsker at være anonym, men står i samme situation som mange andre danskere i disse krisetider:

Med en fyreseddel i hånden, men uden en fagforening til at hjælpe sig igennem en strid med sin tidligere arbejdsgiver om betingelserne for fyringen.

Søger gratis retshjælp

Derfor opsøger fyrede danskere i stigende omfang den gratis retshjælp, som tilbydes i en række af landets større byer. Det sker i håbet om at få hjælp til at vinde over arbejdsgiverne i sager om ulovlige fyringer og manglende løn i opsigelsesperioden.

"Der er tale om en væsentlig stigning, som skyldes, at folk i mindre omfang end tidligere er organiseret i en fagforening, hvor de ellers ville kunne få hjælp," siger kontorchef Søren Kjems fra Århus Retshjælp.

"Typisk er det uorganiserede lønmodtagere, der er blevet fyret eller bortvist, og som mener at have et krav mod deres tidligere arbejdsgivere," forklarer han.

"I klemme"

Københavns Retshjælp bekræfter udviklingen.

"De er kommet i klemme. Det er jo gået så godt i Danmark i årevis, så hvorfor melde sig ind i en fagforening. Det svar kender de nu, for kun sjældent kan vi hjælpe dem", siger Steen Moesgaard, kontorchef og advokat i Københavns Retshjælp, der er den største af sin slags herhjemme.

Når retshjælpsinstitutionerne kun sjældent bistår lønmodtagerne i de faglige sager, skyldes det, at man økonomisk skal være så dårligt stillet, at man er berettiget til fri proces for at komme i betragtning.

Så ringe stillet er de fyrede sjældent - heller ikke den 28-årige østjyske kvinde, hvis navn er Avisen.dk bekendt.

Havde en god sag

"Juristen i Retshjælpen i Århus sagde, at han ikke ville føre min sag, selv om jeg havde en god sag. Han gav et par råd. Blandt andet kunne jeg hyre en advokat, men det har jeg ikke råd til," siger kvinden.

Hun er fortørnet over, at hendes arbejdsgiver bortviste hende, selv om hun havde nedbragt det sygefravær, der skyldtes en depression.

Fortryder

"Jeg fik ikke i tide tilbudt de sygefraværssamtaler, jeg havde krav på, og jeg fik ikke muligheden for at gøre indsigelse mod fyringen. Også tillidsmanden sagde, jeg havde en god sag. Men jeg var jo ikke i fagforeningen. Det fortryder jeg nu," siger hun.

Kvinden har fået løn i opsigelsesperioden, men det er der mange, der aldrig får, fortæller lederne af landets to største retshjælpsinstitutioner.

"En del mener at have tre måneders løn svarende til 50.000-60.000 kr. til gode hos deres arbejdsgivere. Men ofte er det for risikabelt og bekosteligt at hyre en advokat," siger Søren Kjems, Århus Retshjælp.

"At man ikke fører en sag, er jo ikke ensbetydende med, at man ikke har et berettiget krav på beløbet," pointerer Steen Moesgaard fra Københavns Retshjælp.

Større problemer

Andre har større problemer, end et krav mod en arbejdsgiver, siger Birgitte Wismer. Hun er jurist og projektleder i Roskilde Jurist - et retshjælpsprojekt, der på gadeplan opsøger særligt udsatte borgere.

Hun fortæller, at folk, der tidligere ikke kunne finde en plads på arbejdsmarkedet, sagtens kunne få et lavtlønsjob under opsvinget.

”Finansieringsselskaberne tilbød dem gavmildt store forbrugslån, som mange ikke skulle have taget i mod. De har nu mistet grebet om tilværelsen, for nu er de fyrede. De meldte sig ikke engang i en a-kasse, og nu er deres gæld uoverskuelig,” siger hun.

Læs også: Gør fagbevægelsen det rigtige?