Mikkel Beha Erichsen er ikke kun en dygtig sejler og en populær tv-vært, han kan også mindst et rejse-trick, som er værd at tænke over for dem, som vil rejse let.
Tricket kom frem for åben skærm, da sejler-familien Beha Erichsen var i studiet i "Go' morgen Danmark" for at fortælle om livet efter hjemkomsten til København.
Mikkel Beha Erichsen har simpelthen kun to par underbukser med på de lange sejlture med båden Havana.
Tricket er, at han hopper i havet om morgenen, tager underbukserne af og vasker dem. Derefter hænger ham dem på tørresnoren og tager de underbukser på, han vaskede dagen inden.
Det fortalte Hannelore Dörner. Hun er fotograf og fluen på væggen på de lange sørejser, og kommer som fotograf meget tæt på familien.

Foto: TV 2
Hun kunne således også fortælle, at den blide og forsigtige mor, Marian Midé, faktisk er en bestemt dame.
- Hun er en tough cookie og en businesskvinde. Hun styrer familien med hård hånd. Det er hende, der liner det hele op og styrer økonomien, sagde Hannelore Dörner i "Go' morgen Danmark".
Og det var familien enig i:
- Det er mor, der bestemmer.

TV 2 har premiere på fjerde sæson af "Kurs mod fjerne kyster" tirsdag 31. januar på TV 2. Foto: TV 2