Ryk direkte i fængsel.

Sådan lyder det ofte i Matador-spillet, men fængsel er ikke godt, hvis man vil have den dømte tilbage i arbejde - og undgå passiv forsørgelse.

Vejen til arbejdsmarkedet er nemlig længere, hvis man som dømt har siddet i fængsel, frem for hvis man har udført samfundstjeneste eller siddet derhjemme med en fodlænke.

Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

"En del af forklaringen er, at man lettere kan fortsætte med at arbejde, hvis man bærer fodlænke. Nogle vil have samme arbejde før, under og efter afsoningen," siger projektchef Signe Hald Andersen.

Hun peger også på, at det er socialt stigmatiserende at have været i fængsel.

"Det bliver mere åbenlyst for alle og enhver, herunder mulige arbejdsgivere, at man har gjort noget kriminelt," siger Signe Hald Andersen.

En tilsvarende analyse af dømte i samfundstjeneste peger i den samme retning.

De, der dømmes til samfundstjeneste, særligt efter sprit- og voldsdomme, har udsigt til en fremtid, hvor de tjener mere og er mindre afhængige af det offentlige, end hvis de havde siddet i fængsel.

Ikke alle kan dog få lov at afsone hjemme med en fodlænke eller udføre arbejde i samfundets tjeneste.

Fodlænke-ordningen gælder kun dømte, der har modtaget en dom på under fem måneders fængsel, mens samfundstjeneste kan træde i stedet for fængsel, hvis dommen er på under ét år.

Samfundstjeneste består af mellem 30 og 240 timers ulønnet arbejde på f.eks. et bibliotek eller i en børnehave. Arbejdet udføres i fritiden, så den dømte kan bo og arbejde som normalt.

I 2010 afsonede 1.900 med en fodlænke mens 4.000 blev dømt til at udføre samfundstjeneste.

Analysen er netop blevet offentliggjort på et pressemøde i København.