De er slået tilbage til start. Forhandlingerne om lønnen for de ansatte i landets kommuner går nu så trægt, at både arbejdsgivere og lønmodtagere erkender, at de nærmest begynder forfra.
Det stod klart forud for tirsdagens forhandlinger i Forligsinstitutionen.
- Vi kommer ikke rigtigt ud af stedet. Vi begynder så at sige forfra, lød det fra en af lønmodtagernes topforhandlere, FOA-formand Dennis Kristensen, da han mødte op i Forligsinstitutionen blot ti timer efter, han forlod Forligsinstitutionen natten til tirsdag.
Også Kommunernes Landsforenings topforhandler, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), havde den alvorlige mine på:
- I og med at tingene ikke rykker sig, så er vi kørt lidt i stå. Jeg håber, at vi kan komme videre i dag, sagde Michael Ziegler.
De 16 timers forhandlinger mandag handlede om, hvordan det kan sikres, at de kommunalt ansattes løn følger med de privatansatte. I Forligsinstitutionen blev der regnet på en ny reguleringsordning, som skulle sikre penge til de kommunalt ansatte, hvis de sakker bagud. Omvendt ville modellen regulere de kommunalt ansattes løn ned, hvis de kom foran de privatansatte.
På forhånd havde lønmodtagerne signaleret en vis interesse for en ny reguleringsordning og samtidig vilje til at acceptere en lavere samlet lønramme. Beregningerne tog udgangspunkt i arbejdsgivernes ønske om en samlet lønramme på 6,9 procent over tre år.
Men forhandlerne kunne ikke blive enige. De faglige organisationer mente ikke, at der var udsigt til tiltrækkelig stor gevinst, og arbejdsgiverne endte med at sætte foden ned af frygt for, at lønnen for visse grupper af kommunalt ansatte ville overhale de privatansatte.
Stigende lønninger til stærkt efterspurgte privatansatte håndværkere og it-folk ville kunne trække gennemsnittet op, pointerede arbejdsgiverne. Og via en ny, mere lukrativ reguleringsordning kunne det smitte af på eksempelvis kommunalt ansatte HK'ere, som så ville overhale tilsvarende grupper - og knapt så efterspurgte - privatansatte HK'ere. Den situation ville arbejdsgiverne ikke risikere at havne i.
Og dermed rykkede forhandlingerne tilbage til start. Lønmodtagerne lægger nu igen Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose for lønudviklingen på det private arbejdsmarked på bordet.
- Vi skal op på 8,6 procent over tre år, så vi er sikre på, at de privatansatte ikke løber fra os. Det er dér, skoen trykker. Det er der, der er uenigheder, erklærede Dennis Kristensen, før han gik ind til tirsdagens forhandlinger i Forligsinstitutionen.
Netop lønnen var udset til at være dét tema, som kunne bringe skred i de vanskelige overenskomstforhandlinger. Ud over lønnen er spørgsmålet om lærernes arbejdstid og retten til betalt frokostpause også knaster i forhandlingerne.
Forligsmand Mette Christensen har efter sammenbrud på stribe overtaget styringen af overenskomstforhandlingerne i hele den offentlige sektor. Siden har hun udsat de varslede konflikter i 14 dage. Er der ikke fundet en løsning, kan strejken være en realitet den 22. april og lockouten den 28. april. Skulle Forligsmanden give op inden fristen, kan konflikten bryde ud tidligere.
Læs Avisen.dk’s dækning af OK18