Når regningen skal gøres op for finanskrisen, så må de bredeste skuldre bære det tungeste læs.
Det mener et flertal af danskerne ifølge en ny undersøgelse som centrum-venstre tænketanken Cevea har fået lavet.
Således svarer 61,5 procent, at millionærerne må betale mere via millionærskat og 64 procent peger på, at bankerne også skal betale højere skat.
Undersøgelsen kommer i kølvandet på internationale og sporadiske danske protester mod finansverdenens ansvar for finanskrisen.
"Den her undersøgelse viser, at selvom det er få danskere, der protesterer på gaderne, så er et flertal af dem enige i de krav, som de protesterende står med," siger Kristian Weise, direktør for Cevea i en pressemeddelelse.
Cevea anfører, at VK-regeringen gav massive skattelettelser til de rigeste i samfundet. Samtidig mener direktøren for tænketanken, at forholdene for de svageste er blevet dårligere.
"De rige er blevet rigere, mens det store flertal har oplevet stigende arbejdsløshed og usikkerhed i deres arbejdsliv. Samtidig har de skullet acceptere 'nødvendige reformer', som reelt er et kodeord for mindre social sikkerhed for de svageste. Derfor er det ikke underligt, at danskerne mener, at det nu er de bredeste skuldre, der skal bære," siger Kristian Weise.
Han mener, at danske millionærer kan lære meget af andre landes rigeste.
"Millionærer i Tyskland, USA, Frankrig og Italien har ligefrem bedt om, at få lov til at betale mere i skat. Ceveas nye tal viser også, at en stor andel af de rigeste danskere støtter en millionærskat," siger han.
Bankerne har trods finanskrisen gang på gang præsenteret store overskud, det skal betyde, at der falder mere af overskuddet i statskassen, vurderer Cevea.
"Når Danmarks fem største banker alene tjente 13 mia. kr. sidste år, er det hverken overraskende eller urimeligt at 64 pct. af danskerne synes, at bankerne skal betale mere i skat. Det kunne ske gennem en forhøjelse af den lønsumsafgift, bankerne allerede betaler eller gennem nye krisefonde, som bankerne selv betaler til," siger Kristian Weise, der også peger på afgifter på finansielle transaktioner.
Undersøgelsen viser også, at kun få danskere peger på arbejdsløse og nedslidte som de, der skal betale for krisen.
Undersøgelsen er foretaget af Interresearch på baggrund af 1.300 danskeres besvarelser.