Nordjyllands Politi ønsker nu borgernes hjælp til at identificere en gerningsmand til et røveri. Derfor offentliggør politiet billeder af den formodede gerningsmand.
Røveriet skete mandag 7. september kl. 18.13 i hos Min Købmand på Nørre Tranders Vej i Aalborg.
Gerningsmanden gik direkte hen til kassen, hvor han – under trussel med kniv – forlangte penge. Derved fik han et mindre kontantbeløb med sig.
Manden gik fra stedet i nogle få hundrede meter, hvorpå han satte sig ind i bussen mod Nytorv og formentlig stod af i midtbyen.
- Vi ønsker borgernes hjælp til at få den formodede gerningsmand identificeret. Ring til os på 114, hvis man genkender ham eller har oplysninger i sagen, siger politikommissær Jens Møller Søgård fra Nordjyllands Politi.
Oplysninger i sagen gives til poltiet på tlf. 114.

Den formodede gerningsmand. Foto: Nordjyllands Politi

Manden kom øjensynlig til butikken på cykel, men tog bussen, da han flygtede efter røveriet. Foto: Nordjyllands Politi