Landets mest kendte familie fra Bryggen er i jubelrus. Familien er nemlig blevet et medlem rigere. Linse Kesslers datter Geggo har født en lille pige. Det skriver de glade tv-personligheder selv på de sociale medier.
Geggo - aka Stephanie Karma Kessler - fortæller på Instagram - at hun fødte fredag efter 25 timers veer. Den seje Brygge-kvinde klarede fødsel unden smertelindring - som hun havde ønsket det. Hun roser for øvrigt kæresten Cengiz for at være den perfkete fødselshjælper og skriver bl.a. om datteren:
"Hun vejede 3630 gram, var 53 lang, og fuldstændig perfekt. Jeg har aldrig set noget så smukt i hele mit liv, og jeg er så taknemmelig over min kæreste der var den allerbedste støtte fra allerførste ve af, jeg er SÅ heldig at han er faren til min datter," skriver hun.
På Facebook jubler Linse Kessler, der med familieforøgelsen er blevet mormor. Med STORE bogstaver - mindre kunne ikke gøre det - skriver en pivstolt Linse blandt andet:
"GEGGO DU ER SÅ MEGASEJ TIL AT FØDE, JEG KALDER DIG ALDRIG EN PIVESKID MERE."
Det er allerede bestemt, at den lille baby skal hedde Alba. Og det tyder på, at hun vil blive forkælet efter alle kunstens regler. Som Linse erklærer:
"SMUKKE SMUKKE ALBA, DU KOMMER IKKE TIL AT MANGLE KÆRLIGHED OG MENNESKER OMKRING DIG, SOM VIL LÅNE DIG:"
Fredag kl 21.25 blev vores livet i den grad beriget, for her blev mig og min absolut fantastiske kæreste forældre til lille Alba efter 25 hårde timers veer❤️ 2,5 time efter vi ankom til hospitalet var hun ude hos os, og jeg fik min drømmefødsel lige efter bogen og helt uden smertelindring som jeg havde ønsket. Hårdt, men alt værd🙏 Hun vejede 3630 gram, var 53 lang, og fuldstændig perfekt. Jeg har aldrig set noget så smukt i hele mit liv, og jeg er så taknemmelig over min kæreste der var den allerbedste støtte fra allerførste ve af, jeg er SÅ heldig at han er faren til min datter❤️ Vi nyder hende til fulde, og jeg vil nok ikke være så meget på det næste stykke tid. Jeg har travlt med at skiftevis stirre på hende, kysse hendes smukke ansigt, og hyle over hvor heldige vi er at have hende. Jeg er mor❤️
Et billede slået op af Stephanie Karma (@geggo) den