Flere festivaldeltagere på årets Roskilde nåede at tømme lommerne, før en 18-årig mand fra Køge blev anholdt for at have udgivet sig som betjent, skriver Ekstra Bladet.
"Han bliver spottet af nogle gæster, der synes, det virker lidt mystisk. Han går rundt i civil og lyser folk i ansigtet med en lommelygte og visiterer dem, fortæller Simon Schwaner, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Poiliti, til Ekstra Bladet.
De mistænkelige gæster forfølger den falske betjent for at advare andre.
Kort tid efter bliver den unge mand tilbageholdt af festivalvagter, indtil politiet anholder ham på campingsområdet. Det sker natten til torsdag klokken 3.30.
"Vi ser meget alvorligt på den slags. Et er, at han er gået i fremmede menneskers lommer - noget andet er, at hans opførsel kan smitte af på os," siger Simon Schwaner.
Den falske betjent risikerer bødestraf eller fænsel i op til seks måneder.
Kilde: Ekstra Bladet