Det er besluttet politisk, at i alt 160 soldater skal aflaste betjente ved grænsen og i bevogtningen af jødiske institutioner.
Ingen ved, hvor længe de bevæbnede soldater skal stå på gaden.
Rigspolitiet oplyser, at der i første omgang ikke indsættes soldater ved grænsen i Rødby og Gedser.
Soldaterne har været omkring to uger på skolebænken for at blive klar til at afløse kollegerne i politiet.
De 160 soldater repræsenterer i alt 128 årsværk - altså 128 fuldtidsarbejdende politimænd i et år.
Af en aktindsigt, som Ritzau har fået fra Rigspolitiet, fremgår det, at politiet i dag bruger et månedligt antal mandskabstimer på grænsekontrol og terrorbevogtning, der svarer til 456 årsværk.
Dermed vil politiet stadig bære broderparten af byrden sammen med Hjemmeværnet, der allerede støtter politiet ved grænsen.
Kilde: Ritzau.
Soldater vogter den jødiske synagoge i København fredag morgen. Foto: Nikolai Linares/Scanpix
Formanden for Det Jødiske Samfund, Dan Rosenberg Asmussen, hilser på en soldat. Foto: Nikolai Linares/Scanpix
Soldater vogter den jødiske synagoge i København fredag morgen. Foto: Nikolai Linares/Scanpix
/ritzau/