Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) mangler at se bevis for, at det udskældte uddannelsesloft får flere studerende til at falde fra, før han vil overveje at ændre reglerne.
Foruden Socialdemokratiet var regeringen og Dansk Folkeparti med til at lægge stemmer til loftet.
Først blev partierne enige om loftet i 2016, der i udgangspunktet forhindrede studerende, der har gennemført en videregående uddannelse, i at blive optaget på en ny uddannelse på samme niveau.
I 2017 blev loftet dog justeret, så man efter seks år kan tage en ny uddannelse.
For nylig har Socialdemokratiet varslet, at det er klar til at skrotte loftet.
Det samme har Liberal Alliance, men regeringspartiet vil først ændre reglerne på den anden side af næste valg. Dermed er der på papiret flertal for at droppe loftet i Folketinget.
Her kan du læse om uddannelsesloftet:
* Alle med en videregående uddannelse kan først søge ind på en ny videregående uddannelse på lavere eller samme niveau, seks år efter at de har afsluttet deres uddannelse.
* Man kan altid søge optagelse på en uddannelse på et højere niveau.
* Hvis man ønsker at søge ind på en videregående uddannelse inden for de første seks år, vil der fortsat være adgang, hvis man opfylder et af nedenstående tre kriterier:
1. Man af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført uddannelse på arbejdsmarkedet.
2. Man har en forældet videregående uddannelse. Det vil sige, at uddannelsen er væsentligt ændret eller bortfaldet.
3. Hvis uddannelsen er på ministeriets såkaldte positivliste. På listen er uddannelser, der er undtaget loftet, fordi arbejdsløsheden er lav, og hvor man altså godt kan begynde med det samme, selv om man har afsluttet en uddannelse på samme niveau.
* Uddannelsesloftet blev indført for at skaffe 308 millioner kroner på uddannelsesområdet, som forligsparterne havde forpligtet sig at finde i forbindelse med dagpengeaftalen fra 2015.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
/ritzau/