René Knudsen er Formand for HK Service Hovedstaden, som med sine mere end 24.000 medlemmer er Danmarks største lokalfagforening. René blogger om det moderne arbejdsmarked og fremtidens fagforening.
I DE sidste par år er den politiske debat om arbejdsmarkedet gået højt. Både på Christiansborg, på arbejdspladserne, og rundt om spisebordet indgår ord som ’deleøkonomi’ og ’platformsøkonomi’ efterhånden dagligt i diskussionerne. Her peger flere liberale folk fingre ad fagbevægelsen, fordi de mener, at vi går imod udviklingen. Det er forkert.
Vi byder den teknologiske udvikling og de nye muligheder, der opstår, velkomne. Blandt andet giver det anledning til at opkvalificere og videreuddanne den enkelte medarbejder. Mange HK’ere vil i fremtiden skulle omstille sig fra udelukkende at assistere andre, til at udøve mere selvstændigt sagsbehandlende arbejde, med egen arbejdsportefølje.
I takt med, at flere bliver opkvalificeret og modtager yderligere efteruddannelse, får den enkelte samtidig mere frihed på arbejdspladsen. Det ser jeg som en god ting. Både for vores arbejdsmarked, men også for den enkelte HK’er, som i højere grad kommer til at styre sin egen tid og bestemme, hvornår man løser hvilke opgaver. Vi kan allerede nu se, at udviklingen bevæger sig i en retning af mere selvledelse end detailledelse, og at resultatet faktisk er, at den enkelte får mere ansvar, frihed og arbejdsglæde. Det skal vi som fagbevægelse støtte op om.
SELVOM VI som samfund endnu ikke har fundet endeligt fodfæste i debatten om dele- og platformsøkonomi, må det efterhånden være tydeligt for enhver, at de nye forretningsmodeller er kommet for at blive. Det er for mig at se ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men det kræver omstillingsparathed igennem hele systemet, og det må vi i fællesskab adressere. Her har politikerne og fagbevægelsen et særligt ansvar, men også ledelsen og medarbejderne på virksomhederne er nødt til at tage hånd om vores arbejdsmarked.
Udenlandske virksomheder, den øgede globalisering og den teknologiske udvikling udfordrer dagligt måden, hvorpå vi indretter vores samfund og arbejdsmarked. Men det behøver ikke at betyde et opgør med den gode danske flexicurity model, som vi er så kendte for herhjemme. Den danske model er netop kendetegnet ved, at vi i fællesskab finder løsninger, og at alle arbejdende har mulighed for at tjene en rimelig løn. Med andre ord: Vi behandler hinanden ordenligt. Det skal fortsat gælde, hvad end man er ansat i en normal 37-timers stilling, eller om man arbejder som freelancer eller på andre kontrakter, for flere forskellige virksomheder.
JEG ANERKENDER, at fremtidens arbejde ikke nødvendigvis ligger mellem klokken 8 og 16, men at mange mennesker i stigende grad tilrettelægger deres arbejde udenfor ’almindelig åbningstid’. Men det er altafgørende, at vi også i fremtiden sikrer, at folk bliver behandlet og betalt ordentligt for det arbejde, de yder. Her er det i særdeleshed vigtigt, at vi med de nye ansættelsesformer sørger for at kompensere dem, hvis arbejde stjæler den vigtigste tid sammen med familien, og de normale sociale fællesskaber, som vi alle sammen indgår i. Vi skal ikke ende i en situation, hvor vi accepterer, at nogle virksomheder undlader at efterleve deres arbejdsgiveransvar og kontrakt med samfundet.
I HK Service Hovedstaden ønsker vi ikke at bremse udviklingen. Men vi behøver heller ikke at smide vores almindelige rettigheder på gulvet, mens vi klapper i hænderne over de nye muligheder, som den teknologiske udvikling giver os. Det er ikke første gang, at HK’ere er mødt med nye krav til kompetencer. Men der skal fortsat være balance i regnskabet. Vi ønsker at indrette et arbejdsmarkedet, hvor vi på bedst mulige måde inviterer de nye teknologier inden for, men stadigvæk sørger for, at de arbejdendes hverdag kan hænge sammen. Både økonomisk og socialt.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.