Få overblik: 10 facts om lærerkonflikten
Hvad er en lockout? Hvordan står man som lærer? Hvad er pasningsmulighederne? Hvad med arbejdsgiverne? Få svar på dine lockout-spørgsmål.
Irene Stelling
Lærerkonflikten spidser til. Få svar på de 10 mest presserende spørgsmål her.
1. Hvad er en lockout? En lockout er et kollektivt kampskridt fra arbejdsgiverens side som led i en arbejdskonflikt. Ved en lockout udelukkes de ansatte fra at arbejde og skal aflevere deres nøgler til arbejdspladsen. De får heller ingen løn, indtil parterne enes om en løsning på konflikten. Foto: Colourbox
2. Hvorfor er lærerne lockoutet? Baggrunden er, at Kommunernes Landsforening (KL) har varslet lockout for lærerne. Det gør de, fordi overenskomstforhandlingerne med Danmarks Lærerforening er brudt sammen. Foto: Colourbox
3. Hvad er lærerne og KL uenige om? Det korte svar er arbejdstidsregler. KL med formand Michael Ziegler i spidsen ønsker, at arbejdstidsaftalen afskaffes, så det er de enkelte skoleledere, der sammensætter lærernes arbejdsdag. Lærerne med Anders Bondo Christensen som frontfigur ønsker, at arbejdstiden som nu fastsættes centralt. Foto: DRESLING JENS / POLFOTO
4. Hvornår træder lockouten i kraft. De nuværende overenskomster udløber 31. marts. Lockouten træder i kraft lige efter påske, i praksis fra tirsdag den 2. april, hvis ikke parterne bliver enige om nye forhandlingsmøder. Foto: Jacob Ehrbahn / POLFOTO
5. Hvor mange lærere rammer konflikten? Den varslede lockout rammer godt 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere - gymnasielærerne er ikke involveret i konflikten. Foto: CASPER DALHOFF / POLFOTO
6. Hvor mange elever rammer det? Omkring 875.000 elever rammes af lærer-lockouten. Af dem udgør folkeskoleelever de 556.660. Men også elever på efterskoler, privatskoler, produktionsskoler, institutioner med forberedende voksenundervisning og erhvervsrettede uddannelser rammes. Foto: CASPER DALHOFF / POLFOTO
Se næste billeder