Farvel og tak.
Gymnasielæreren Eskil Andreas Halberg har sagt sit job op. Ikke fordi han har fundet er andet. Ikke fordi han skal på pension eller har vundet i Lotto. Nej, han vil bare ikke arbejde mere, skriver han i et debatindlæg på Information.dk.
Selvom han kun er i starten af 30'erne, var tanken om at arbejde skulle fylde alt de næste 40 år ikke til at holde ud, skriver han.
- Når jeg har sagt op, er det, fordi jeg har på fornemmelsen, at der findes et bedre liv uden for arbejdslivet. Et liv, hvor man ikke er træt, når man kommer hjem om eftermiddagen; hvor man kan organisere sit liv på en måde, så man i højere grad kan lave det, man gerne vil. Uden en chef og uden institutioner, der betinger ens liv som et arbejdsliv, skriver Eskil Andreas Halberg.
Hans plan er at leve af sin opsparing og fylde sit liv med aktiviteter, han selv synes er meningsfulde.
I forbindelse med, at han har sagt sit job op, har han lagt mærke til andres reaktioner. For det første har mange åbenbart en drøm om at sige deres job op, men få tør.
For det andet skal man som arbejdsløs hele tiden forsvare over for både andre og sig selv, at man laver noget nyttigt - for aktiviteter, der ikke giver løn, er vanskelige at give værdi, skriver han.
For det tredje studser han over, at politikerne betragter arbejde som et mål i sig selv. Når danskerne generelt gerne vil arbejde, er det fordi det er besværligt at være arbejdsløs på grund af regler, kontrol, få penge og ringe frihed, mener Eskil Andreas Halberg.
- Men jeg gider ikke at leve for at arbejde. Hvis Morten Østergaard vil det, er det fint med mig, men han skal ikke tvinge alle os andre ned i sin forestilling om, hvordan livet bør leves, skriver han i indlægget på Information.dk med en hentydning til Radikales formand.