Dette er en klumme, som er udtryk for skribentens holdning.
Et døgn efter afsløringen af Lizette Risgaards øjensynlige interesse for yngre mænds bagdele, har det været en fornøjelse at følge de danske hovedstadsmediers problemer med at dække en Metoo-sag, som ikke udpeger en mand som den store krænker og svin.
For nu er det som bekendt en kvinde, endda en meget magtfuld kvinde, der er "svinet". Og hvordan skal man så dække den sag, for det var jo ikke meningen med #Metoo?
Det begyndte tidligt fredag morgen i DR's morgenradio på P1, hvor to fortvivlede værter forsøgte at forstå, hvorfor kvindelige chefer virkelig skulle lide den samme skæbne som mandlige chefer. Det var jo ikke hensigten med #Metoo. Derfor var det bekvemt for studieværterne, at Berlingskes nyhedschef Simon Bendtsen kunne fortælle, at ingen af Lizettes mandlige ofre havde ”opfattet det som grove seksuelle krænkelser”?!
Studieværterne glemte at spørge Bendtsen, hvorfor Jon Stephensen så skal forlade Folketinget uden at have rørt en eneste kvindelig bagdel, men alene havde sendt en upassende intim besked til en noget yngre, men trods alt voksen kvinde.
Kvinder i magtpositioner
Bendtsen kunne dog med stolthed samtidig oplyse, at Berlingske og Ekstra Bladet i nogen tid havde haft kig på Lizette Risgaard og koordineret deres respektive indsatser. Hvilket for normale mennesker kun viser, at Berlingske under chefredaktør Mette Østergaards feministiske regime helt og aldeles har mistet rollen som ordentlige menneskers medie og er forvandlet til en kulørt sensationsavis.
Det er jo ellers oppe i tiden, at halvgamle kvinder i magtpositioner går efter ungt mandligt selskab, som vi også oplevede det på TV 2, hvor studieværterne Cecilie Beck og Karen Helene Hjorth uden konsekvenser kunne have sex med en ung mandlig praktikant under påskud af ”konsensualitet”. Mens studievært Jes Dorph Pedersen som bekendt fik sit liv ødelagt for at have haft den samme konsensuale relation til praktikanten Therese Philipsen, der ellers selv bankede hans og flere andre chefers døre ind.
Selv TV 2’s øverste chef, Anne Engdahl Stig Christensen, kunne dele kondomer ud til et internt seminar, med teksten ”alt det vi deler” som øjensynlig opfordring til liv og glade dage og muligvis erotisk omgang medarbejderne imellem – uden at det havde konsekvenser.
”Mænd kan tage kvinder”
Og fredag eftermiddag kunne man høre DR-værten Nynne Bjerre Christensen på P1 programmet "4. Division" sige, at der er forskel på mænds krænkelser og kvinders krænkelser. Alene fordi mænd har en fysisk styrke. ”En kvinde kan ikke nødvendigvis gå fra en mand, fordi der er en fysisk overlegenhed fra mandekønnet til kvindekønnet, som ikke er tilfældet, når kvindekønnet forulemper mandekønnet.” En mand kan tage en kvinde med vold, en kvinde kan ikke tage en mand med vold?! Nå ikke, Nynne? Magtforholdet handler også om psykisk og formel magt!
Så Metoo har nu afskaffet realitetssansen på ellers velbegavede mennesker som Nynne Bjerre. For hvad pokker får hende til at blande fysiske overgreb sammen med upassende adfærd? Ved hun ikke, at 99,8 pct af alle mænd ikke voldtager kvinder, men tværtimod er klar til at forsvare dem til enhver tid? Af samme grund er samtykkeloven et kæmpe politisk fejlskud.
Og hvis hun ikke ved, at intime relationer mellem chefer og medarbejdere ikke altid handler om magtmisbrug, så kan hun ringe til mig og få navne på en række kvinder, som har haft gode intime erfaringer med chefer, der har betydet gode jobs for dem fremover. I årtier har unge kvinder søgt magtfulde og indflydelsesrige mænd, fordi det gav status og betydning. Det har Metoo sat en stopper for, men det omvendte var nærmest sejt – lige indtil i går.
KVINFO på overarbejde
Men Nynne Bjerres refleks er naturligvis at fastholde manden som en større krænker end kvinden. Og det gør hun desperat som andre storbyjournalisters reaktion på i fredags, hvor drømmen om den evigt krænkede kvinde og den evigt krænkende mand eksploderede og døde for øjnene af dem.
Jeg vil tro, at KVINFO lige nu er på overarbejde med at omskrive deres paroler og hjemmeside. Risgaard har ødelagt hele fortællingen. For det første er de tvunget til at drage samme sanktionelle konsekvens som for mænd, for det andet er de sikkert nu fly forbandet over, at Lizette Riisgaard har ødelagt moderen til den stærkt kønsdiskriminerende og mandefjendske lovgivning som instrumentet Metoo efterfølgende har ført til er blevet vedtaget i folketinget. Lov om psykisk vold og samtykkeloven er en direkte konsekvens af misfosteret #Meoo.
Og det måtte jo komme! Bevægelser og ismer går altid for vidt. KVINFO og alle de andre feministiske indsatsgrupper har intet gjort for at skabe en dialog om ordnede forhold på arbejdspladser. De har alene jagtet mænd i magtpositioner, og sikret feminismen en overhånd i virksomheders organisationskulturelle liv, hvor kvoter og magtbegrebet ”ligestilling” folder sig ud i fuldt flor. Nu bør den strategi være stendød.
Kan du mærke forandringen, Lizette?
Lizette – du har selv sagt, at du har været for letsindig. Men at du er en meget fysisk person, der meget gerne krammer. Sådan er jeg faktisk også som mand, men andre regler har hidtil været gældende for mig. Så kan du mærke, at resten af dit liv er forandret? Kan du mærke, at du nu er ved at blive udstødt? At du nok aldrig igen får en tillidspost og aldrig igen bliver inviteret til en reception på de bonede gulve? Og at din telefon vil opføre sig som om, at den er løbet tør for strøm?
Kan du mærke feminismens iskolde boomerang og udelukkelse? Vidste du at en hånd på en røv er ikke kun er en hånd på en røv, men derimod en afskaffelse af din identitet som magtfuldt menneske?
Det har nemlig være oplevelsen for de mænd, der er blevet ramt af #Metoo-monsterets kolde og kyniske folkedomstol.
Og er den straf proportional med din synd? Eller skal du på et tidspunkt melde dig ind i kampen mod alt dette? Ikke fordi du var fejlfri. Men fordi enhver moderation, intonation og rimelighed er afskaffet, så ingen længere føler sig tryg i samfundet.
Tiden er inde til, at vi trækker en streg i sandet og indleder en helt ny og fremtidsorienteret dialog, hvor mænd og kvinder er lige betydningsfulde, og hvor vi sammen definerer den omgangskultur, som vi til enhver tid befinder os i, og derfor ikke giver et køn en subjektiv magt over det andet køn, men finder en vej i en ny og fremtidsorienteret samfundsmodel for alle.
Hvor magtbegreberne feminisme og ligestilling lægges i graven sammen med misfosteret Metoo og i stedet definerer en ny fælles social og relationel fremtid med lige muligheder for alle, hvor nogle muligheder altid vil domineres af mænd og andre vil domineres af kvinder, men hvor mange vil domineres af begge køn. Altsammen til alles fælles bedste. Vi skal have den sunde feminisme og den sunde maskulinitet tilbage som bærende kræfter i samfundet.
Lad dette blive den rabiate feminismes endeligt.
Torben Haugaard er erhvervsrådgiver og medlem af Manderådet. Foto: Privat