Nedskæringer er den største forandring i det store energiforlig. I hvert fald når det kommer til forskellen mellem VK-regeringens oprindelige udspil og dagens endelige resultat.
Det er nemlig lykkedes forligskredsen bestående af alle Folketingets partier undtagen Liberal Alliance at barbere udgiften til planen gevaldigt ned i pris. Og særligt ét firma skal holde for i spareøvelsen
"Vi har bedt Energinet.dk, der er statens eget energiselskab, om at effektivisere. Vi kan samle nogle af de regionale net, og det giver cirka en milliard kroner i besparelser," fortæller klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) på et pressemøde, efter aftalen er kommet i hus.
Udover besparelserne hos Energinet.dk skal der findes en halv milliard kroner ved at spare på tilskuddet til vindmøller på landjorden, og derudover skal der skæres ned i tilskud og støtte for yderligere 600 millioner kroner forskellige steder, så den samlede besparelse rammer 2,1 milliarder kroner. Dermed kommer energiaftalen til at koste 3,5 milliarder kroner.
Regeringen har måttet give køb på flere ønskepunkter for at få en bred aftale i hus. For man når ikke op over 50 pct. vindenergi i et danske elforbrug i 2020, som oprindelig var målet.
Her lykkedes det Venstre og Konservative at forhandle satsen ned til 49,5 pct.
Derudover må alle landets oliefyr alligevel ikke lade livet 2030, som det oprindelig var planen. I stedet bliver det blot forbudt at opsætte nye fyr op i bygninger, der er ligger i et område med fjernvarmetilslutningsmuligheder.
Der skal bruges penge på at udvikle et såkaldt smartgrid - et særligt elnet, som skal kunne håndtere den stærkt forøgede mængde vedvarende energi.
For i og med det blæser meget nogle dage og er vindstille på andre, drejer møllerne ikke lige hurtigt rundt. Og dermed skal der findes en løsning, så der altid er strøm i kontakterne uanset vind og vejr.