Psyken har det ikke godt i Danmark. De unge mistrives, og der er meget lang ventetid, hvis man får brug for professionel hjælp.
Heldigvis er der i det nye regeringsgrundlag fokus på, at der skal gøres meget mere, og 10 års planen for psykiatrien er ikke glemt. Den nuværende udgave af psykiatriplanen er blevet til på baggrund af input fra en lang række eksperter inden for det psykiatriske område – og det vedbliver at være det vigtigste for os i regeringen: At vi lytter til eksperterne. For det er vigtigt, at indsatsen startes det rigtige sted.
Problemløsningen er dog ikke ligetil. Man kan ikke sætte penge ind på en ”psykiatrikonto”, og derved løse alle udfordringer, netop fordi problemet ikke er så simpelt. Det skal sættes ind på forskellige områder: Der skal forebygges, så vores generelle trivsel højnes, og mild psykisk sygdom ikke udvikler sig. Der skal oprustes på de psykiatriske afdelinger, så patienterne bliver mødt med faglighed og omsorg, og så personalet ikke, gang på gang, skal afvise svært psykisk syge patienter – og det skal sikres, at man får hjælp til at komme ordentligt i gang igen efter en indlæggelse. Løsningen på den mentale trivselskrise kræver altså flere greb på én gang. Vi skal ikke bare løse patientudfordringerne på de psykiatriske afdelinger, men også sikre at langt færre bliver syge, og endnu flere trives.
Drevet af ildsjæle
Nogle af de eksperter, der er indenfor for området, er de mange frivillige organisationer. De har den daglige kontakt med psykisk sårbare og deres pårørende. Der findes mange tilbud landet over, drevet af ildsjæle. Mennesker, der ikke forventer at blive betalt for deres indsats, men gør det alene, fordi det er meningsfuldt. Af frivillige organisationer, der har som primær opgave at hjælpe psykisk sårbare kan, blandt mange andre, nævnes Depressionsforeningen, Bedre Psykiatri, Headspace og SIND. De yder et helt enormt bidrag, som nogle gange bliver overset, selvom deres indsats helt sikkert er medvirkende til at reducere antallet af svært psykisk syge. Samtidig giver de frivillige tilbud de psykisk sårbare en mulighed for at være en del af et fællesskab med ligesindede. Et sted, hvor behandling ikke er det centrale, men fællesskabet i sig selv er et bærende element.
Samlet set er den viden, der ligger i de frivillige tilbud, uvurderlig: De ved, hvor der mangler at blive sat ind, og har masser af gode idéer, som bare venter på at blive sat i søen.
Omkostninger til drift
Civilsamfundet er derfor centralt i den fælles opgave vi har med at forbedre de nuværende forhold, både i forhold til forebyggelse af psykisk sygdom og som supplement til psykiatrien. De leverer et meget vigtigt bidrag til den behandling, man ellers kan tilbyde fra offentlig side. Selvom det er civilsamfundet, og derved frivillige kræfter, som driver de mange tilbud, er der er omkostninger, bl.a. til drift. Driften bliver bl.a. betalt via den pulje, der omtales som reserven til den tidligere SATS-pulje, af kommunale §18 midler eller af diverse fonde. Netop udbetalinger fra den tidligere SATS-pulje bliver udbetalt af staten, men hvordan denne pulje skal tilrettelægges i fremtiden, er ikke helt på plads. At få styr på puljen er derfor et af vores vigtige pejlemærker. Sammen med frivilligforeningerne vil vi nemlig gerne være med til at sikre, at tilskuddene bliver udbetalt så smidigt og retfærdigt som muligt.
En anden lavthængende frugt i forhold til at forbedre forholdene for psykisk sårbare, er at synliggøre de mange tilbud, der allerede eksisterer. Ikke som et alternativ til professionel behandling, men som et supplement. Alle skal helst kunne finde ”et sted at gå hen”, når de oplever mistrivsel, og have mulighed for at blive en del af et fællesskab. Hvis alle praktiserende læger havde overblik over de frivillige tilbud, behøver de ikke ”kun” at henvise til psykologbehandling eller psykiater med lang ventetid – men har mulighed for at supplere med at finde et her-og-nu tilbud. Derfor ønsker vi også at se på, hvordan vi kan få sat denne opgave i gang.
Det er centralt for os, som har psykiatrien tæt på hjertet, at vi bliver ved med at arbejde for en styrkelse af vores mentale sundhed. Det er en del af vores kerneværdier, en del af vores samarbejdsgrundlag og vi er glade for, at det står så stærkt i det nye regeringsgrundlag.
Karin Liltorp er MF for Moderaterne og blandt andet civilsamfundsordfører
Camilla Fabricius er MF for Socialdemokratiet og socialordfører samt næstformand for folketingets §71-udvalg.
Karin Liltorp. (Foto: Marie Hald)