Få dage før valget er valgkampen blevet beriget med sin helt egen gule seddel.

På gult papir har Lars Løkke Rasmussen med egen håndskrift skrevet en ’huskeseddel til Helle’ om alle VK-regeringens fortræffeligheder gennem ti år.

Jeg har i en tidligere valgkommentar stillet det lidt polemiske spørgsmål: Hvornår vil Løkke rive sider ud af en bog?

Det skete med henvisning til valgkampen i 2001, hvor daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i noget, der lignede desperation, rev sider ud af Anders Fogh Rasmussens minimalstatsbog. Bogmassakren står i dag som det ultimative taberstunt i dansk politisk historie.

Lige som Nyrup gennemførte Løkkes også sit stunt under en direkte duel med sin førsteudfordrer. Og foreløbig er Løkke sluppet noget bedre af sted med sin gimmick. Gennem annoncer på nettet, Facebook-sider og den generelle mediedækning har statsministerens seddel fået solid opmærksomhed.

Godt nok er det mere selve fænomenet end sedlens indhold, der er fokus på. Men hvem ved? Måske vil huskesedlen få nogle vælgere til at handle i et blåt frem for et rødt supermarked.

Alligevel risikerer Løkke at komme til at stå fadder til en endnu et opsigtsvækkende taberstunt.

Efter lidt blå medvind i valgkampens anden uge ser meningsmålingerne igen ud til at have låst sig fast på et entydigt billede: Danmarks næste statsminister bliver Helle Thorning-Schmidt.

Intet er dog afgjort,. Men mens Thorning kan holde fast i sin strategi, er Løkke tvunget til forfølge enhver chance. Og det kan man roligt sige, at han gør. Her er huskesedlen kun et blandt flere aktuelle eksempler. Ja, faktisk har Løkke spillet ud i en grad, så hans budskaber støjer for hinanden.

Da statsministeren udskrev valget for nu snart to en halv siden, var det med ønsket om et bredt samarbejde hen over midten efter valget. Og valgkampen var kun få dage gammel, da De Konservative indgik en strategisk alliance med De Radikale.

Regeringens trofaste støtte gennem ti år, Pia Kjærsgaard, kunne ikke gøre andet end at stå på sidelinjen og se surmulende til.

Nu er tonen en anden. Løkke har taget bestik af, at han havde valgkampens bedste måling i netop de dage, hvor partierne i rød blok luftede deres udlændingepolitiske uenigheder – og derfor blæser han nu til ny værdikamp med Dansk Folkeparti.

Det gode, gamle udlændingekort skal spilles nok engang. Det er tvivlsomt, om der igen er tale om et trumfkort – men Løkke er presset til at gøre forsøget.

Samtidig  - inden for 24 timer - fremlægger han nye tvivlsomme beregninger om, hvordan en ny S-ledet regering vil ramme den almindelige dansker på pengepungen. Og efter at have lagt op til et bredt samarbejde – og rost De Radikale for deres deltagelse i forårets tilbagetrækningsreform - advarer han nu direkte vælgerne imod at stemme på Det Radikale Venstre.

Skiftende meldinger i en valgkamp risikerer at skabe usikkerhed. Spørg bare Villy Søvndal. Men tre dage før valget står Løkke til at tabe, og han derfor ikke noget valg.