Grevinde Alexandra kan meget vel blive den helt store taber i striden med eksmanden Martin Jørgensen.
Det vurderer fogedretsforsker Christian Rützou Hornskov. Han siger ganske simpelt til B.T., at grevinde Alexandra bør overveje, "om hun vil blive ved med at kaste gode penge efter dårlige".
Grevindens strid med Martin Jørgensen handler om Martin Jørgensens lyst til at betale et gældsbrev på over fem millioner kroner. Helt præcist 5.453.137 kroner.
Sagen om de ubetalte millioner tog sin begyndelse, da grevinde Alexandra og Martin Jørgensen dannede par og var gift fra 2007 til 2015.
Martin Jørgensen genererede en milliongæld ved at overføre midler fra grevinde Alexandras konto til sin egen.
Overførelserne skulle bruges til investeringer, men der blev ikke gennemført nogen investeringer, ligesom stakken af ubetalte regninger blev større.
Da parret blev skilt i 2015, skrev Marin Jørgensen under på et gældsbrev, og meningen var, at han med tiden skulle begynde at afdrage på gælden.
Grevinde Alexandra valgte siden at hive Martin Jørgensen i fogedretten på grund af gældsbrevet. Her fortalte Martin Jørgensen, at han ikke kunne betale af på gælden fordi hans konto hver måned gik i nul.
Retten erklærede Martin Jørgensen insolvent og han flyttede efterfølgende til Firenze i Italien.
Netop tricket med, at forlade Danmark kan ifølge Christian Rützou Hornskov betyde, at grevinden ikke kommer til at se skyggen af de godt fem millioner kroner.
- For selvfølgelig er der et princip i det, og man skal jo ikke bare lade folk løbe fra regningen på den her måde, men det er jo lykkedes Martin Jørgensen allerede, siger fogedretsforsker til B.T.
Forskeren tilføjer, at hvis Martin Jørgensen bliver i Italien i de kommende ti år, vil gældsbrevet udløbe.
Grevinde Alexandra har dog mulighed for, at sagsøge Martin Jørgensen igen. Men kun hvis han vender tilbage til Danmark.
Før sit ægteskab med Martin Jørgensen var grevinde Alexandra gift med prins Joachim fra 1995 til 2005. De har sammen sønnerne Nikolai og Felix, som i dag tituleres greve af Monpezat.
Her ses grevinde Alexandra sammen med eksmanden prins Joachim og deres to sønner; Nikolai og Felix. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix