64-årige Jette Ring holder vejret lidt endnu. I syv et halvt år har hun ventet på en dom, der afgøres i dag.
Dommen afgøres ved EU-domstolen. Og får Jette Ring ret, får det stor betydning på danske arbejdspladser. Det betyder nemlig, at en medarbejder, der får en kronisk lidelse ikke kan fyres, og ikke kan nægtes nedsat tid.
Jette Ring har slidgigt i ryggen og kæmpede med svære smerter i flere år. Hun fik nej til et hæve-sænkebord, nej til at gå på nedsat tid og måtte melde sig syg. Og så blev hun fyret.
”Jeg håber, det bliver en rigtig god afgørelse. Penge kan man altid bruge til noget, men det vigtigste er, at min arbejdsgiver får at vide, at man ikke skal træde på nogen, der ligger ned,” siger Jette Ring.
Umiddelbart efter hun fik nej til at gå ned i tid, slog arbejdsgiveren en stilling op med 20 timer, netop det hun havde bedt om.
Strid om handicap og sygdom
Det er HK, der har kørt sagen, der af Sø- og Handelsretten blev vurderet som principiel og sendt videre til EU-domstolen.
Den drejer sig om to HK-medlemmer. Udover Jette Ring er det en kvinde, der fik et piskesmæld i en bilulykke og blev fyret efter 120 dages sygdom.
Loven er EU-lovgivning, og blev implementeret i Danmark for cirka ti år siden. Den siger, at arbejdsgivere har pligt til at fastholde ansatte med handicap.
Og får de to kvinder ret bliver det generelt sværere at fyre medarbejdere i forbindelse med sygdom.
Afgørelsen får nemlig også betydning for funktionærlovens 120 dages-regel, der betyder, at man kan opsiges med 1 måneds varsel, når man inden for 12 måneder har været sygemeldt i alt 120 dage og fået løn.
”Vi håber at få slået fast, at hvis en medarbejder for eksempel har en dårlig lungekapacitet, så tæller de sygedage, der vedrører det fravær ikke med i de 120 dage. Hans lungebetændelser skyldes hans funktionsnedsættelse, og vi mener, det er i strid med loven om forskelsbehandling at fyre ham,” siger Mette Kindberg, næstformand i HK.
Siden handicap kom med i Loven om Forskelsbehandling har arbejdsgivere og fagforeninger i Danmark ligget i strid om, hvornår man er syg, og hvornår man er handicappet.
”Efter vores mening er definitionen på et handicap, at man har en funktionsnedsættelse, der betyder, at man ikke kan opfylde de almindelige betingelser på arbejdsmarkedet ved at arbejde 37 timer uden særlige hjælpemidler,” siger Mette Kindberg.
I et forslag til en afgørelse, som HK har modtaget, skriver generaladvokaten, en af EU-dommerne, at begrebet handicap skal fortolkes som en langvarig funktionsnedsættelse – også når den er skyldes sygdom. Og at den varige funktionsnedsættelse godt kan være sådan, at den ikke kræver hjælpemidler, men blot nedsat tid.
Dom kan give flere på nedsat tid
Kommer den afgørelse til at stå ved magt vil arbejdsgivere i mange tilfælde ikke kunne fyre medarbejdere efter 120 sygedage. De skal acceptere at medarbejderen går så meget ned i tid, som det er nødvendigt, og stille hjælpemidler til rådighed.
”Vi håber, det bliver slået fast, at nedsat tid også er en faktor på lige fod med en speciel kontorstol for at funktionsnedsatte medarbejdere kan beholde deres job,” siger Mette Kindberg.
Sagen har fyldt meget i Jette Rings liv, og det gør hende stadig ked af det at tænke på tiden i DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab. Også selvom hun kort efter sin fyring stod med to fleksjob på hånden. Hun tog det ene og kalder det verdens bedste job. I de godt syv år år, hun har været der 20 timer om ugen, har hun haft én sygedag.
”Da sagen havde kørt et år, bad jeg om at den blev stoppet. Jeg ville bare glemme det hele, men min advokat sagde, ’Du er den eneste der kan stoppe, at man behandler folk sådan’. Nu er jeg glad for, at jeg fortsatte. Jeg håber, at min sag statuerer et eksempel,” siger hun.
I DAB ønsker man ikke at udtale sig om verserende sager, og siger, at man afventer afgørelsen.