Diktatorernes værste år - se taberne i 2011
Kim Jong-Il er den seneste i en lang række diktatorer, som enten er døde eller blevet sat fra magten i 2011.
Thorbjørn Zeuthen Tirsted
Rikke Bjerge Johansen
Det arabiske forår har vendt op og ned på magthaver-situationen i flere lande, som i årevis var underlagt et diktatorisk styre. Se her, hvem der var årets diktator-tabere, og hvem der stadig er ved magten.
Tunesiens præsident Zine El Abidine Ben Ali var den første, der blev afsat i det arabiske forår. 14 dage efter, at uroen startede i det nordafrikanske land, flygtede han ud af landet. Han og hans kone bor i dag i Saudi Arabien. De er begge blevet idømt 35 års fængsel, som skal afsones, hvis de vender tilbage til Tunesien. Foto: Polfoto, (AP Photo/Christophe Ena, File) / POLFOTO
Kim Jong-Il er den seneste af en lang række af diktatorer, som på den ene eller den anden måde er forsvundet fra embedet. Kim Jong-Il har efterladt Nordkorea uden overhoved, da han lørdag døde af et hjerteanfald. Efter sigende bliver han efterfulgt af sin søn Kim Jong-Un. Foto: AP Photo/Korean Central News Agency / POLFOTO
Moammar Gaddafi nåede at sidde 42 år på tronen i Libyen, inden han blev afsat og dræbt af det libyske folk. Foto: Screendump Al Jazeera
Hosni Mubarak blev tvunget fra magten i Egypten efter 30 år. Foto: Wikimedia
Laurant Gbagbo nåede at bestemme over alt og alle i Elfenbenskysten i 11 år. Men 2011 blev også hans skæbneår. Nu sidder han i arrest og afventer sin retssag i Haag. Foto: (AP Photo/Peter Dejong, Pool) / POLFOTO
Osama Bin Laden er nok den despot, hvis død har vakt størst opmærksomhed i 2011. Osama regerede ikke over nogen stat, men kan i stedet ses som en militant leder, der truede verdensfreden. Foto: AP/via INTELCENTER / POLFOTO
Se næste billeder