Det tænker vi om jyder og københavnere
Hvad er forskellen på jyder og københavnere?
Eline Svendsen
En ny meningsmåling viser, at vi bedst kan lide at have jyder som kolleger. Til gengæld er københavnerne bedst til at kæfte op.
Avisen.dk har været på gaden og jagtet fordomme om de bondske jyder og de selvglade københavnere. Se her, hvad danskerne mener.
"Københavnere har lidt snuden i sky, mens jyder er mere afslappede og imødekommende. Jeg foretrækker jyder som kolleger, for de minder mere om mig selv," siger 22-årige Sille Stangerup, der er fra en lille by på Sydsjælland. Avisen.dk møder den unge landsbyboer, da hun tuller forvildet rundt i København i et forsøg på at lokalisere metroen. Eline Svendsen
Sille Stangerup behøver ikke tænke sig længe om, for at svare på, hvem der råber mest op. "Det gør københavnerne helt klart!" Eline Svendsen
"Jeg tror manges opfattelse er, at jyder står tidligt op og tager fat, mens københavnere er kommet mere let til tingene. Men sådan tror jeg nu ikke, det er. Nu skal jeg også passe på med, hvad jeg siger, for jeg har en bror, der læser her i København," griner Sille Stangerup, inden hun spejder videre efter metrostationen. Eline Svendsen
"Min far var en rigtig vestjyde og han snakkede tit om 'de kjøwenhavnersnuder', kan jeg huske. Dem havde han ikke stor tillid til," fortæller 90-årige Kirsten Lund, som er født i Fredericia, men har boet i hovedstaden siden 1971. Eline Svendsen
"Jeg tror, folk snakkede mere om forskelle i gamle dage. Nu om dage er der jo også så mange jyder herovre i København," siger Kirsten Lund. Eline Svendsen
"Jeg tror bare, mennesker er forskellige. Nogle råber højt og nogle holder kæft. Men hvis man er rigtig sur på én, og han tilfældigvis er jyde, så kan man godt blive lidt fordomsfuld og kalde ham en bonderøv," griner Kirsten Lund. Eline Svendsen
Se næste billeder