Det skal du spise i løbet af din arbejdsdag
En rugbrødsmad med spegepølse er en klassisker på frokostbordet, men den er ikke det bedste valg for dig. (Foto: Colourbox)
Drop kagen og husk proteinerne. Det er nogle af de råd, kosteksperten giver dig til at komme godt igennem arbejdsdagen.
Avisen.dk's redaktion
Frokostbuffeten bugner med kartofler og sovs og om eftermiddagen melder kagetrangen sig. Der er mange fælder, du kan falde i i løbet af din arbejdsdag. Men de er absoult ikke gode for din energi.
Kost- og træningsekspert Michelle Kristensen guider dig her igennem, hvad du i stedet bør indtage for at præstere optimalt på arbejdet.
- Sørg for at få morgenmad, der indeholder protein, fedtstof og kulhydrat. Det stabiliserer dit blodtryk. Morgenmaden kunne for eksempel være skyr med bær, 10 nødder og ½ dl sukkerfri müsli.
- Drik minimum en liter vand, når du er på arbejde. Drik mere, hvis du er der længere end otte timer.
- Når kagetrangen melder sig sidst på eftermiddagen, så snup istedet et æble smurt med peanutbutter eller drysset med kanel. Hvis du er mere sulten kan du tage 1-2 dl hytteost og røre det sammen med.
- Undgå store portioner, så du ikke bliver overmæt, for det gør dig træt og uoplagt, fordi kroppen bruger meget energi på at fordøje.
- Ved alle måltider skal du tænke på at få protein, sunde fedtstoffer, grøntager og lidt frugt eller bær.
- Hvis du har et fysisk krævende job, kan du godt spise rugbrød, groft brød, ris, pasta eller andre grove kulhydradet, men hvis du har et stillesiddende job, bør du styre uden om disse energikilder.
- Hvis du har behov for lidt snacks, så tag en boks med, der indeholder frugt, grønt og nødder. Du kan også tage lidt skyr med.
- Styr uden om kantinens kage. En enkelt dag om ugen kan du dog indføre en kagedag, men vælg noget af høj kvalitet, for så kan du nøjes med et enkelt stykke.
- Til din frokost bør du fylde tallerkenen med magert kød eller fisk - også den fede slags. Lad derimod kartoflerne og sovsen være, da det vil gøre dig træt senere på dagen.
- Hvis du mangler et energiboost, så snup en kop kaffe. Det er langt bedre end at stikke nallerne i en slikpose.
Kilde: fyens.dk