"Det er da bedst med dansk arbejdskraft"
Tæt ved halvdelen af danskerne mener, at arbejdsgivere har et moralsk ansvar for at ansætte danskere før udlændinge. Derimod siger kun en tredjedel, at arbejdsgiveren skal ansætte den bedste og billigste arbejdskraft.
Aske Folkmann Drost
"Det er da bedst med dansk arbejdskraft. Du kan bedre kommunikere og sætte de ansatte ind i tingene. Med udenlandsk arbejdskraft kan man heller ikke være lige så sikker på deres baggrund, hvor deres uddannelse er fra og så videre," siger Mads Dawall, der er 21 år og arbejder på en byggeplads. Aske Folkmann Drost
"Vi lever jo i EU. Det er et fælles marked - sådan er det, og det kan vi ikke lige ændre på," siger Sten Færch, der er 66 år og pensionist. "Hvis der er en virksomhed på den anden side af grænsen, kan vi også tage derover og søge job. Og vi står jo heller ikke ved køledisken i Netto og tjekker, om spegepølsen er lavet i Danmark," uddyber han. Aske Folkmann Drost
"Jeg hælder til, at man ansætter den mest kvalificerede. Det gavner os mest på den lange bane," siger Karina Kristensen, der er 37 år og IT-medarbejder i Nykredit. Aske Folkmann Drost