Det er din biologi, der spiller ind, når din mentale alder ikke længere stiger i takt med de stadigt flere lys i lagkagen.
Nogle gange er det som om, at hjernen og spejlbilledet ikke rigtig følges ad. Badeværelsets ubarmhjertige lys afslører kragetæer og grå hår, der slet ikke stemmer overens med den mentale alder.
Snakker du med vennerne, kan de nok nikke genkendende til fænomenet. Og det er der ifølge lektor og forsker i aldringens biologi Suresh Rattan fra Aarhus Universitet en ret god forklaring på.
Det hænger sammen med, at vores primære biologiske funktion er reproduktion - og når vi ikke længere er i den reproduktive alder, så har vi mistet den funktion.
Helt groft sagt er det altså - biologisk - ikke meningen, at vi skal blive ældre end omkring 45 år.
Og det mener Suresh Rattan er forklaringen på, at dit mentale ur går i stå.
Han baserer det på det, han som biogerontolog kalder "artens essentielle levetid". Det er tiden, det tager, for at en art kan nå at reproducere sig og sikre artens overlevelse.
Det vil sige, at man fra et biologisk synspunkt ikke behøver at blive ældre.
- At blive gammel er et privilegium opnået ved menneskelig succes inden for teknologi, medicin og andre sociale værdier, siger Suresh Rattan.
Susanne Overgaard er gerontopsykolog, hvilket vil sige, at hun er specialiseret i ældre. Hun kan også genkende fænomenet, hvor alderen skrider frem, uden at opfattelsen af ens egen alder gør det samme.
- Vores opgave med at videreføre os som art er udtømt, når vi ikke kan formere os længere - måske sådan midt i 40-årsalderen. Og der er noget, der tyder på, at vores oplevelse af alder går i stå eller i hvert fald er anderledes derefter, fortæller hun.
Hun fremhæver begrebet subjektiv oplevet alder, som man har forsket i siden 60'erne. Det dækker over oplevelsen af sin egen alder - og adskiller sig altså fra den kronologiske alder, der fremgår af fødselsattesten.
- Det er et meget bedre mål for velvære og sundhed end den kronologiske alder. Som gerontopsykolog interesserer jeg mig ikke så meget for den kronologiske alder, når jeg skal vurdere nogle eller hjælpe dem undervejs, så er dåbsattesten ikke så interessant, siger hun og fortsætter:
- Så handler det mere medicinsk om skrøbelighed. Hvordan har de det helbredsmæssigt, er der sygdomme, og hvordan er de eventuelt håndteret.
Lektor Suresh Rattan mener, at vi i samfundet ofte blander ungdom og sundhed sammen.
- Vi kalder det ofte at føle sig yngre, fordi vi forbinder det at være gammel med noget dårligt. Det har ikke noget at gøre med ungdom, det handler kun om, hvordan vi har det med os selv, siger han og fortsætter:
- Hvis vi værdsatte alderdom på andre gode måder - for eksempel at blive erfarne, tolerante, empatiske, kloge og så videre - så ville vi gerne blive kaldt gamle, og vi ville se frem til at blive gamle.
Fakta: Hvornår er vi mest tilfredse med livet?
- En tysk undersøgelse fra 2013 viser, at vores livstilfredshed peaker to gange.
- Vi er i gennemsnit mest tilfredse med vores aktuelle liv omkring de 23 år og igen i en alder af 69 år.
- I ungdommen har vi en forventning om at blive mere tilfredse med livet senere hen, mens den forventning aftager med alderen.
- Faktisk overstiger den aktuelle livstilfredshed vores forventning fra midt i 50'erne.
Kilde: "Unmet Aspirations as an Explanation for the Age U-shape in Human Wellbeing".
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/