Rygter er på mange måder ligesom en virus. De spreder sig hurtigt og kan angribe hvem som helst. Men det betyder ikke, at al sladder skal bekæmpes på samme måde som hidsige vira. Tværtimod, faktisk.
I et nyt amerikansk studie er forskerne nemlig kommet frem til en form for sladder, der har en positiv virkning.
Forestil dig at du får 100 kroner, og kan give så mange penge, du vil, til din gode kollega Anders. Andelen, du giver til ham, bliver tredoblet - og han kan dele så mange penge, han vil, med dig. Du beslutter at give alle 100 kroner til ham, så Anders nu har 300 kroner. Men han vælger at beholde gevinsten selv, så du står uden en eneste krone.
Nu skal din anden kollega Anne spille samme spil med Anders, og du har mulighed for at forberede hende. Hvad vil du sige?
I det amerikanske studie valgte 96 procent af deltagerne at sladre om Anders. De skrev blandt andet, at han er utroværdig og kun tænker på sig selv. Da deltagerne fik afløb for deres frustration gennem sladren, fik de det bedre, og deres puls faldt.
Og det er faktisk helt i orden at sladre i sådanne tilfælde. Der findes nemlig både positiv og negativ sladder, fortæller Jeanette Lemmergaard, der forsker i intern kommunikation og sladderens betydning på Syddansk Universitet.
- Hvis intentionen med min sladder er at nedgøre eller mobbe en person, så er det en usund form for sladder, der gør, at folk vil opleve dig som mindre troværdig. Det skal man for alt i verden undgå, siger Jeanette Lemmergaard til Newspaq.
Hun peger på, at den gode sladder til gengæld kan være med til at skabe tryghed og tillid på arbejdspladsen.
- Sladder er med til at knytte nogle stærkere bånd på arbejdspladsen, som gør arbejdsklimaet bedre. Derudover fungerer sladrehankene som vigtige videndelere, fordi de overfører information mellem ansatte og afdelinger. Det kommer både de ansatte og virksomheden til gode.
Det kan dog være meget svært at skelne mellem positiv og negativ sladder, medgiver Jeanette Lemmergaard. Men når sladderen har til hensigt at viderebringe information, så andre ikke kommer i knibe, har den en positiv eller "prosocial" karakter.
Den amerikanske undersøgelse er publiceret i det amerikanske tidsskrift Journal of Personality and Social Psychology.
Newspaq