Man hører om FNs fredsbevarende styrker, når forholdene ude i verden er gået helt i hårdknude, og Sikkerhedsrådet må tage stilling til at adskille parterne. Konflikterne forsvinder ikke af den grund, men ved at placere internationale tropper i midten kan temperamenterne måske køles ned, og forhandlere tage over. Ofte er de Blå Hjælme i konfliktområder i adskillige år.
Lige nu er der over 110.000 soldater i 15 konfliktområder. Helt ufarligt er det ikke at stille sig mellem svært bevæbnede krigende parter. Sidste år døde 112 fredsbevarere ud af i alt 3.100, siden FN indledte projektet i Palæstina i 1948. Politistyrkerne har 113.000 medlemmer, oplyser FNs fact sheet.
Helt billigt er det ikke at vedligeholde sådan en kæmpemæssig organisation. Det aktuelle årsbudget bevilliget af Sikkerhedsrådet er 42 milliarder kroner.
Mange steder
Gennem årene har både lokaliteter og arbejdsmetoder forandret sig, faktisk så meget at de aktuelle tropper i DR Congo har tilladelse til at være aggressive og angribe parter for at skabe ro. Her tænkes især på såkaldte frihedsbevægelser, der hærger, plyndrer og voldtager i lokalområdet.
Tropperne hjælper med alt muligt nødvendigt i øjeblikket, herunder sikkerhed for distribution af mad, af lejre, pengetransporter, infrastruktur og menneskeliv.
De mange fredsbevarere indenfor militær og politi kommer lige nu fra 116 lande. For tiden er indsatsen mest i Afrika. De konfliktramte områder er Vestsahara, Mali, Haiti, DR Congo, Afghanistan, Darfur (Sudan), Golan (Syrien), Cypern, Libanon, Abyei (Sudan), Kosovo, Liberia, Sydsudan, Indien/Pakistan, Elfenbenskysten og Mellemøsten.
Det har lige været de Blå Hjelmes internationale dag.