Hedder du Anni eller Michael, og kommer du fra Randers? Hvis du kan svare ja til spørgsmålet, er du temmelig sikkert lidt af et vilddyr i sengen.
I hvert fald hvis man skal tro den erotiske webshop Sinful.dk, der her ved årets udgang har gjort status over, hvad der rent seksuelt har hittet blandt danskerne i 2015.
Sinful.dk, der efter eget udsagn er landets største butik af sin slags, har via sine mange kundeordrer adgang til en guldgrube af viden om danskernes sex-vaner. Og derfor kunne webshoppen i årets løb konstatere at:
- Den kronjyske 'hovedstad' Randers var Danmarks mest sexede by i 2015. I år købte randrusianerne dobbelt så meget sexlegetøj som landsgennemsnittet. Den by i Danmark, hvor der blev købt absolut mindst sexlegetøj pr. indbygger, er fynske Marslev.
- Når det gælder indkøb af frækt udstyr til dobbeltsengen, ventede danskerne i år typisk med at bestille nye 'varer', til børnene var puttet. Klokken 21–22 er det tidspunkt på døgnet, hvor webshoppen modtog flest ordrer. Et andet og mere overraskende populært tidspunkt var mellem klokken 16–17.
- Gennemsnitligt investerede sexlegetøjs-køberne i år i 2,6 stykker 'voksen-sjov', når de handlede hos Sinful.dk. Kvinder købte ofte et enkelt stykke legetøj, mens mænd trak statistikken op med lidt større indkøb. Kvinderne foretrak for øvrigt en dildo på 14,5 centimeter.
- Sinful.dk tog i år temperaturen på, hvilke navne der toppede, når det gjaldt indkøb af erotisk legetøj. Undersøgelsen var baseret på de sidste 100.000 ordrer i webshoppen og viste, at personer med navnene Michael og Anni i gennemsnit bruger flest penge på sexlegetøj. Generelt var det folk med traditionelle og modne danske navne, der spenderede lidt kroner på pep til soveværelset i 2015. Andre navne i toppen af listen var Lars, Marius, Randi og Mette.
- 2015 blev året, hvor historisk mange danskere lagde bagdel til en omgang kærlig
smæk. Salget af bondage-sexlegetøj er nemlig steget kraftigt. Det er især produkter som piske og håndjern, danskerne har efterspurgt i stigende grad.

Illustration: Sinfull.dk