Min kæreste skal ikke betale for mig, hvis jeg mister jobbet.
Det mener seks ud af ti danskere ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Avisen.dk blandt 500 respondenter. Kun tre ud af ti finder det fair, at arbejdsløse, der ikke kan få dagpenge, risikerer at skulle forsørges af deres.
Dermed er befolkningen uenig med regeringen, som sammen med et bredt flertal i Folketinget netop har udvidet forsørgelsespligten til også at gælde ugifte kærestepar, der bor sammen. Det sker som et led i den kontanthjælpsreform, som blev vedtaget i sidste måned.
Tanken om at lade sig forsørge af partneren virker gammeldags på den moderne dansker. Det siger sociolog og fremtidsforsker, Birthe Linddal.
"Det er ude af takt med tidsånden. Yngre, moderne danskere finder det mærkeligt og kontroversielt pludselig at skulle være fuldstændigt økonomisk afhængige af partneren. Lige siden folkeskolen har de været vant til at blive set på som individer," forklarer Birthe Linddal.
Kvinder rammes på feminismen - mænd på egoet
Den gensidige forsørgelsespligt betyder, at en arbejdsløs ikke kan få kontanthjælp, hvis han eller hun bor sammen med en kæreste eller ægtefælle, som har en indtægt eller en formue.
Det kan være ydmygende for både mænd og kvinder pludselig at stå med hatten i hånden og lade kæresten punge ud, siger sociologen.
"Kvinder under 50 er jo opvokset med, at man skal tage en uddannelse og klare sig selv. De kan føle sig hensat til for 30 eller 40 år siden, og det vil nogle kvinder ikke have det godt med," siger Birthe Linddal.
For mænd vil det generelt være et endnu hårdere slag at skulle leve af kærestens indtægt. Selvom vi på mange måder har ligestilling i Danmark hænger de gamle normer ved, så mænd føler det som et nederlag at skulle forsørges af konen, vurderer Birthe Linddal.
"For mange mænd vil det være en meget svær tanke," siger hun.
Mellem fælleskonto og hver sin leverpostej
Det handler også om, at mange i dag går ind i parforholdet med skilsmisse, delebørn og gæld i bagagen, siger sociologen.
Derfor giver det for mange par mening at have en form for opdeling af "dine" og "mine" penge.
Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, bekræfter, at de færreste danske par hælder alle indtægter ned i en fælles pulje. Selv blandt gifte par er det normalt, at parterne har en eller anden grad af særeje.
"Stort set ingen har 100 procent fællesøkonomi. Omvendt tegner samboende par heller ikke en streg midt gennem lejligheden og køber hver sin bakke leverpostej. De fleste befinder sig et sted midtimellem," siger Las Olsen.
Samtidig er gruppen af samlevende par meget blandet. Den spænder fra nye, unge par, der kun deler huslejen, til par med tyve år på bagen og fælles børn, der deler næsten alle udgifter.
"Der er store individuelle forskelle på, hvordan par lever sammen. Man kan ikke give et entydigt billede af det typiske samlevende par," siger privatøkonomen.
Alligevel falder alle samlevende over 25 år ind under den nye lov, der træder i kraft fra årsskiftet.
Er det fair, at samfundet beder dig dække leveomkostninger for en ægtefælle eller samlever, der mister sit job?
- Nej - det skal a-kassen eller kontanthjælpen klare - 58 procent
- Ja - familien skal tage økonomisk ansvar for hinanden - 29 procent
- Ved ikke - 13 procent
Wilke for Avisen.dk blandt 500 repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsen er foretaget på internettet, og usikkerheden er cirka tre procent.