Den 42-årige skuespiller Janus Nabil er på vej tilbage til scenen efter han blev ramt af stress.
En kombination af arbejde og nybagt far til tvillinger var årsagen til sammenbruddet, fortæller Janus Nabil til Se og Hør.
– Jeg havde brug for at holde mig lidt væk fra det arbejde, hvor jeg har været nødt til at bruge mig selv så meget, siger Janus Nabil til ugebladet.
Janus Nabil fik sit store gennembrud som chauffør i tv-serien Taxa, og som medforfatter på manuskriptet til filmen Pizza King.
Han er også kendt for tv-programmerne "De bortførte børn", der blev sendt på TV 2 i 2012. Her drog han paralleller til sin egen barndom, hvor han sammen med sin lillebror blev bortført af sin far.
Til september skal Janus Nabil på scenen i teaterforestillingen ”Disgraced” på Betty Nansen Teatret i København. Foto: Linda Kastrup/Scanpix/arkiv