Ambulancereddere blev natten til fredag udsat for chikane af en 19-årig kvinde, da de ankom til en adresse i Wørishøffersgade i Nyborg.
Det skriver Fyens.dk.
Kvinden blev aggressiv og råbte efter redderne, og efter kort tid måtte de ringe efter hjælp hos politiet.
Foruden den provokerende adfærd slog kvinden ambulancen flere gange, skriver Fyens.dk.
Fyns Politi har nu sigtet hende for utryghedsskabende adfærd over for ambulanceredderne.
Det er uvist, hvad der har været årsag til optrinnet.