Bubber blev landskendt, da han dukkede op i sit berømte badekar, hvor han lavede fjernsyn for børn. Det bliver næppe i et nyt badekar, han skal lave fjernsyn igen, men sikkert er det, at han igen skal lave tv for børn, skriver Mediawatch.
Fra november kan man nemlig se ham på kanalen DR Ultra i programmet Ultra Galla. Videre skal han også julehygge på kanalen i december sammen med medværten Sofie Linde:
"Bubber er vel blandt de værter herhjemme, der kender børnene allerbedst gennem de mange, mange timers børne-TV han har med sig i bagagen. Bubber står for både ægthed, oprigtighed og en naturlig nysgerrighed – værdier, som passer perfekt ind i DRs børneunivers," skriver kanalredaktør for DR Børn, Kirstine Vinderskov, i en pressemeddelelse.
Kilde:Mediawatch.dk & DR