leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 11:33
Regeringen og det meste af den blå blok - Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative - er mandag blevet enige om en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet.
Med reformen lægges der op til at ændre helt grundlæggende på det refusionssystem, som giver kommunerne penge fra staten, når de på den ene eller anden måde håndterer indsatsen for landets ledige.
Med et nye system vil refusionen som udgangspunkt være ens på tværs af ydelser, hvad enten det er arbejdsløshedsdagpenge eller førtidspension.
Og samtidig falder refusionen til kommunerne over tid. Dermed vil kommunerne fremover modtage færre midler gennem refusion fra staten - et tab, der så ifølge aftalen skal modsvares gennem et øget bloktilskud.
Samlet er der tale om en omlægning fra refusion til bloktilskud, som på det foreliggende grundlag skønnes til omkring 7,6 milliarder kroner i 2016 stigende til cirka 16,7 milliarder kroner i 2032.
Det lyder indviklet - og det er det i sandhed også - men partierne bag kalder det selv "den største reform af det kommunale finansieringssystem i en lang årrække".
- Vi skal sikre, at den rigtige indsats over for borgerne er i centrum, frem for at det er kommunekassen, vi skal tænke på, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).
Hvordan skal det hjælpe den enkelte, at man laver ens satser for alle?
- Det gør, at man fokuserer på, hvad det er for en indsats, der skal til for at hjælpe den ledige i arbejde eller i uddannelse frem for, at man tænker på, hvilken refusion man kan få med den ene eller den anden indsats, siger han.
Nu har man så lavet en reform, hvor man vil "tilpasse" og "omlægge" refusionssystemet. Det kunne godt lyde som om, at nogen mister nogle penge?
- Jamen, der har vi sat grænser for, hvor meget man kan miste og tjene, og der har vi lavet nogle foranstaltninger, der gør, at udsvingene er holdbare, siger Henrik Dam Kristensen.
Regeringen og forligspartierne er samtidig enige om at justere udligningsordningen, så de nye regler for refusion ikke skaber utilsigtede forskydninger i økonomien for de enkelte kommuner.
/ritzau/