Når ungdommen vil frem her i livet, og i øvrigt bor i Somalia, tænker de helt naturligt på pirateri som levevej.
Der er opstået en massiv industri omkring piraterne, der anslås til en værdi på flere milliarder dollars. Der er mange jobmuligheder i piratsektoren, og de er langt fra alle på små motorbåde.
Kampe mellem regeringsstyrker og muslimske guerillaer raser snart overalt i landet, landbruget har efter en tre-årig tørke endelig fået regn, og millioner af mennesker flygter fra volden.
Indsatsen fra donorlande virker ørkesløs. I mellemtiden klarer piratindustrien i kystprovinsen Puntland sig godt. Somalia anses for en skrøbelig nation. Intet virker, regeringen har ingen kontrol over samfundet og økonomien flyder.
Pirateri fungerer
Abukar Arman, Somalias udsending i USA, fremhæver i en artikel i Eurasia Review, at økonomien i piratindustrien omfatter meget mere end løsesummer.
Der er mange der tjener penge på pirateriet: forsikring, ledsagelse, vagter, forhandlere, konsulenter, finansiering, leverance af løsesummer og modernisering af skibe.
Han omtaler ikke i den sammenhæng det boomende forbrugsmarked i piraternes hjemsted Puntland, hvor luksusbiler og andre dyre sager fra Europa sælger godt.
Et marked
En ny rapport fra konsulentfirmaet Geopolicity anslår verdensøkonomiens tab på pirateriet til 8,3 milliarder dollars sidste år.
Alene i 2011 har pirater angrebet 117 skibe, dræbt 7 besætningsmedlemmer og taget 338 gidsler. Omkostningen ved denne form for kriminalitet ventes at blive fordoblet i løbet af tre år.
Selv om mange kaptajner fører deres skibe syd om Afrika snarere end at friste vandene ved Somalias kyst er trafikken høj til og fra Suez Kanalen gennem Aden Bugten.
Forsikring på den farlige rute er skyhøj, og der skal anskaffes sikkerhedsudstyr og -folk og måske betales risikotillæg til søfolk.
Der er inflation i løsesummerne, som de kidnappede må betale for at slippe fri.
Der Spiegel citerer en organisation ved navn One Earth Future for en stigning fra 150.000 dollars i 2005 til 5,4 millioner i 2010. I henhold til den kilde skulle de samlede udbetalinger i 2010 være 238 millioner dollars.
Den internationale søfartsorganisation, IMB, rapporterer om 53 kaprede skibe med 1.181 besætningsmedlemmer i 2010. Otte blev dræbt i forbindelse med kapringer. I 2006 blev ”kun” 188 mennesker taget som gidsler. Tallene er de højeste nogen side. Ved årsskiftet holdt somaliske pirater 28 og 638 menneske tilbage.
[pagebreak]Pirater var helte
For få år siden ansås pirater for en slags folkehelte, mener Abukar Arman, Somalias udsending i USA.
De var stakkels fiskere, der kæmpede for deres overlevelse og for at beskytte deres territoriale rettigheder i havet. I dag er de en international plage og en seriøs trussel mod international skibsfart.
Det er korrekt, at flåder af internationale fiskeriskibe råt har overfisket Somaliske farvande, uden landet havde mulighed for at forsvare sine rettigheder. Samtidig er havet ud for landet brug som losseplads for umådelige mængder giftigt og radioaktivt affald.
Fra at være en slags frivillig kystvagt, er fiskerne nu kriminelle, indrømmer han.
Samtidig fortsætter overfiskeriet og svineriet med kemisk og biologisk affald fra industri og hospitaler.
Få jobmuligheder
Projekter finansieret af donorer fra rige lande ligner lommepenge sammenlignet med de avancer pirater og deres infrastruktur kan tjene, fremgår det af en FN-rapport netop offentliggjort ved en konference i Nairobi, Kenya.
Risikoen er værd at tage, når faren for at blive retsforfulgt er minimal.
Med stigende løsesummer kan projekter til alternative jobs finansieret med fem millioner ikke forhindre fremtidige pirateri, hedder det.
Rapporten fra FNs afdeling for narko og kriminalitet fastslår, at med løsesummer på over 100 millioner dollars er der ikke mange (andre) muligheder for Somalias ungdom.
Den bedste måde at stoppe pirateri på er at blokere for strømmen af penge, fastslås det.
Gør dog noget
Abukar Arman, Somalias udsending i USA, mener, at pirateriet er et symptom på hans lands tilstand. Piraterne kan kun stoppes, hvis der indføres retstilstande i de områder, hvor de er (Puntland). Han klager over, at alle ude i verden snakker om en kystvagt, men ingen gør noget ved det.
Diplomaten, der er talerør for en regering uden nogen form for kontrol med Somalia, kritiserer donorer for at etablere anti-terror og anti-piratsystemer afhængigt af de politiske brudflader. Han beder om en totalløsning, der også omfatter Somaliland, en del af landet der har løsrevet sig.
”Det er på tide at opbygge Somalias kystvagt og styrke regeringens juridiske kapacitet, så den kan retsforfølge pirater opbragt i sine farvande, og putte de skyldige i fængsel, uafhængigt af hvilken region eller land, de måtte komme fra,” mener han og fremhæver regeringens ”holistiske holdning til sikkerhed.”
[pagebreak]Nato og Danmark med
Geopolicity anslår at det internationale samfund bruger to milliarder dollars årligt i sit forsøg på at sikre farvandene med krigsskibe. Retsforfølgelse i andre lande som Kenya koster andre 31 millioner dollars. Det har ikke begrænset piraternes aktiviteter.
Kampagnen imod pirateri ud for Somalias kyst styres af Nato, hvor Danske flådefartøjer deltager. Operation Ocean Shield skal eskortere skibe og afskrække pirater. Der har været en del eksempler på at danske og andre landes krigsskibe har grebet ind aktivt overfor pirater.
Så sent som 15 maj har fartøjet Esbern Snare været i ildkamp med piraters moderskib, hvor fire blev dræbt og 10 såret. Gidsler blev reddet. Den 1. maj måtte det danske skib sætte 15 formodede pirater i land på grund af manglende mulighed for at retsforfølge dem.
Læs detaljer om den danske aktive indsats på Søværnets Operative Kommandos hjemmeside.
Bistand
Danmark anser Somalia for et "skrøbeligt" land og har afsat 370 millioner kroner udover det militære til at styrke arbejdet. Da hverken Danmark eller andre vestlige lande har ambassader i landet foregår arbejdet gennem FN og private organisationer.
Den humanitære tilstand i landet anses for blandt de værste i verden.
Den såkaldte regering er resultatet af en FN-indsats, som gerne skal føre til en ny grundlov i Somalia, der bygger på føderalisme. Overgangsregeringens mandat udløber til august. Den overlever i visse kvarterer af hovedstaden Mogadishu beskyttet af FN-tropper.