En 26-årig norsk mand blev mobbet så meget af de andre elever i skolen, at han har fået post-traumatisk stress og har svært ved at arbejde.
Manden har nu fået erstatning fra kommunen, skriver TV2.no.
Ifølge domstolen greb kommunens skolesystem ikke ind, selvom de var klar over, at den grove mobning foregik.
Under retssagen kom en række gamle dokumenter frem. Blandt andet stod der i et dokument fra det norske "barnevern", at der var nogen, som havde taget kvælertag på ham, og han var blevet sparket og slået på vejen til skolen.
Ifølge kommunen var det drengens vanskelige situation på hjemmefronten, der gjorde, at han ikke trivedes på skolen.
Ud af de 1,8 millioner kroner går 1,6 til den unge mands tabte fremtidige indtægter.
"Erstatningsbeløpet kunne have været endnu højere. Han kan ikke komme i arbejde, og han er stadigvæk på medicin", siger mandens mor.
Kilde: TV2.no.